To sensationer i den danske bogverden

Af Asger Schnack på Facebook

Forlaget Korridor står for en af årets absolutte sensationer, nemlig udgivelsen af ikke én, men to bøger fra den tjekkiske surrealisme, Konstantin Biebl: ”Den nye Ikaros” og Vítězslav Nezval: ”Kvinde i flertal”, begge oversat til dansk af Jan Nejdl Rasmussen. Jeg kan ikke vurdere oversættelsen i forhold til originalsproget, men digtene fungerer lydefrit på dansk. Jeg har ventet på disse bøger med spænding fra det øjeblik, jeg hørte, at de var på vej. Og det er en stor tilfredsstillelse at sidde med dem i hånden og simpelt hen bare læse dem! Det er sjældent, at vi får surrealistiske hovedværker på dansk – og her taler vi om hele værker, ikke blot om enkeltdigte i antologier o.lign. Og det er ikke mindre sjældent, at vi får indblik i, at surrealismen var andet end den franske surrealisme (eller den internationale surrealisme, som den udfoldede sig i Paris). Ikke fordi vi ikke vidste, at den fandtes, men at få poesien præsenteret som den poesi, den er, det er det, der er det prægtige. Biebls bog er et enkelt digt i fire dele, stort i anlæg, slyngende om sig med billedsyner, en slags sørgesang over Første Verdenskrig, hvor de tungeste kanoner er ugler, der tuder; det er ved Verdun, ”hvor de levende ligger / hvor de døde står / hvor de døde franskmænd står / hvor de døde tyskere står”. De levende er døde, og de døde er levende i dette helvede. Men så snævert er digtet ikke, det breder sig ud i mange retninger, også frem i tiden og ud af tiden, inden det slutter med disse linjer: ”Jeg elsker forandring / jeg flyder på alle havene”. Endnu vildere – og efter min vurdering med en større poetisk prægnans – er Nezvals store udspil, der over knap 200 sider rummer såvel digte som et helt skuespil. Digtene er overvældende. Et af dem, ”Højsangen”, kendte vi i forvejen fra Viola Wandall-Holm og Ivan Malinovskis udvalg ”Ti digte” (Arena, 1960). (Et af digtene fra ”Ti digte”, ”Akrobaten”, findes også i ”aktuel surrealisme”, redigeret af Finn Hermann, Arena, 1966, og begge digtere, både Biebl og Nezval, er repræsenteret i ”Tvivlens plageaand”, udvalgt af Claude Serbanne, på dansk ved Steen Colding, Forlaget C. Walter Thomsen Jun., 1947). (”Højsangen” kan også læses i ”LyrikBogen”, Munksgaard, 1992). Men her har vi altså en hel bog, som oven i købet er sammensat af forskellige udtryk, fordelt over syv afsnit. Der er enkeltstående digte af stor skønhed, suiter af digte, dagbogsnotater (drømmereferater) og også et afsnit, der i digtform forklarer, hvorfor digteren er surrealist. (Skuespillet må jeg indrømme, at jeg i denne omgang sprang over, det må blive en anden gang). Nezval var med til at grundlægge bevægelsen Poetismen (i 1924), og i 1934 efter kontakt (og venskab) med André Breton og Paul Eluard tilsluttede den tjekkoslovakiske gruppe sig den surrealistiske bevægelse. Nezval forlod surrealismen fire år senere, ikke uden påvirkning af den problemstilling, der også prægede opgørene og konflikterne i Paris, nemlig forholdet til (Sovjet)kommunismen. Nogle surrealister meldte sig ind i kommunistpartiet, andre ikke. Eksklusioner fandt sted på grund af denne splittelse. Nezval er nærmest eksemplarisk, hvad angår dette dilemma, individ eller samfund, surrealismen som individuel udfoldelse – et dyk i sindet – eller som revolutionær bevægelse i organiseret form. Han valgte det sidste på bekostning af det første, men i ”Kvinde i flertal” er han stadig surrealist, ikke blot erklæret, men praktiserende og erklærende. Nogle linjer i digtet ”Duel” får programmatisk karakter: ”Med lukkede øjne ser han valmuen / Der velsigner hans overskæg som flammen / Fra det aldrig tilfredsstillede begær”. Det erotiske er i sagens natur et gennemgående motiv – eller mere end et motiv, en slags digtets begrundelse og dybere mening. Drømmen, kvinden, besunget i billeder fra en ubevidsthedsautomatisme, i forening med dagklar bevidsthed = klassisk surrealisme! Det er meget givende at læse denne bog, bekræftende og forbløffende, svimlende, ja, sindsudvidende. Bogen tilbyder et historisk tilbageblik, men udgør samtidig sit eget tidløse nu. Uanset hvad der måtte udkomme i løbet af efteråret, hører disse to bøger til blandt årets vigtigste bøger, tak til Jan Nejdl Rasmussen, og tak til forlaget Korridor. Trivia: Sidst vi blev mindet om Vítězslav Nezval i dansk litteratur, var i Theresa Salomonsens digtsamling ”Kast himlen i havet” (Korridor, 2017/2018), hvor et af digtene i midterdelen hedder ”Til Vítězslav Nezval”.

Reklamer

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.