Claus Pogel interviewer sig selv

Af Claus Pogel på Facebook

Et af mit største ønsker er at blive interviewet til en af de “store” aviser som Berlingeren, Politiken eller Information, hvor mit alvorlige ansigt skulle pryde halvdelen af artiklen.

Desværre har det ønske nok lange udsigter, så derfor har jeg valgt at lave et interview med mig selv, som du her får i en stærkt beskåret version:

– Hvad er det med dig og Bukowski?
– Det ved jeg sgu’ ikke. Han har skrevet nogle sjove bøger om en fyr, der hedder Hank Chinaski, som er noget af en fordrukken pralhans.
Det er ikke så svært at identificere mig med Chinaski.
I virkeligheden er det måske filmen “Barfly”, der er årsagen til min fascination af Bukowski, fordi Chinaski (Mickey Rourke) – minder mig lidt om mig selv og det liv, som jeg levede, da jeg var i 20’erne.

– Har du et yndlingsdigt?
– Det kan du bande på, at jeg har. “Vent” af Søren Ulrik Thomsen:

“I flyvende efterår på Oktober Boulevard/ i bilen død midt i nattens slum/ i værelser presset ind under taget, stukket ned under gården/ i tog susende væk fra, imod og igennem alle byer/ vi venter på nogen/ i årevis/i aften.”

Den stemning indrammer fuldstændigt mit eget liv. Jeg har ventet i årevis, og jeg venter stadig… også i aften… på dig.

Hvilken øl foretrækker du?
– Ubetinget en HOF.

Claus Pogel tog en sidste lang slurk af sin øl, og afsluttede interviewet med følgende hilsen:

– Jeg går nu, men jeg kommer igen!!! 🍺😉