Frihed er retten til at sætte spørgsmålstegn ved alting

gribskov

Uffe Elbæk skriver i Politiken:

Frihed er retten til at sætte spørgsmålstegn ved alting
Hvis vi vil skabe et bæredygtigt samfund med friere, rigere og lykkeligere liv, skal vi bryde nogle af de tabuer, som præger dansk politik. Det gælder ejendomsrettens påståede ukrænkelighed, angsten for skattefrihed og statens bedrevidenhed.

Var det virkelig det?

Cirka sådan lød det på pressemødet, da en journalist skulle vurdere Alternativets første store forslag til finanslov for et par år siden. Havde vi ikke sagt, at vi ville ændre Danmark? Havde vi ikke lovet, at vi på helt grundlæggende parametre ville gøre op med konkurrencesamfundet?

Jo, det havde vi. Jeg syntes faktisk også, vi gjorde et godt forsøg på med det finanslovsforslag.

Det lagde op til en omfordeling på svimlende 120 milliarder kroner, hvor de normale finanslovsforhandlinger fokuserer på i omegnen af 10 milliarder. Hele vores finanslovsudspil tog udgangspunkt i at vise, at vi selv inden for rammerne af det etablerede kunne sikre massive investeringer i grøn omstilling, social retfærdighed og uddannelse, samtidig med at vi tog øget ansvar ude i verden.

Vi ville bevise, at det er muligt at prioritere anderledes, end man har gjort i en årrække.

At nødvendighedens politik, som den er blevet præsenteret for os – som nedskæringer, færre investeringer og påståede effektiviseringspotentialer – er en løgn. Selv inden for rammerne af det bestående, er det muligt at skabe et langt bedre Danmark. Det er en vigtig pointe.

Men forventningerne til Alternativet fra den pågældende journalist var åbenbart højere.

Det er kun godt. Det er faktisk en anden vigtig pointe, som jeg nu vil levere på. For min ambition med Alternativet er så meget større.

Tiden er ikke til lappeløsninger, men til at tage fat om de helt grundlæggende samfundsforhold, der skaber et Danmark, der ikke er bæredygtigt socialt, økonomisk eller miljømæssigt

Derfor fremlægger jeg nu 38 ideer fordelt på 10 hovedområder, som udgør en samlet vision for et alternativt Danmark. Mit bud på det næste Danmark. For det er ikke nok at lappe på de fejl og mangler, som vores samfund har. Jeg ønsker, at vi i stedet gør op med de helt grundlæggende strukturer, som er ondets rod.

Når vi plages af stress, skal vi først og fremmest løse de problemer, der giver os stress – i stedet for kun at behandle, når det er gået galt. Når planeten plages af klimaforandringer og ødelæggelse af naturen, skal vi stoppe det overforbrug, der skaber problemerne i stedet for at plastre de gabende sår til bagefter. Når uligheden stiger og truer med at undergrave vores demokrati, skal vi udfordre de fastgroede strukturer, der skaber den ekstreme ulighed – i stedet for at bliver ved med at tro, at det nok på et eller andet tidspunkt skal dryppe lidt på degnen, når det regner på præsten.

Tiden er ikke til lappeløsninger, men til at tage fat om de helt grundlæggende samfundsforhold, der skaber et Danmark, der ikke er bæredygtigt socialt, økonomisk eller miljømæssigt.

Det er det løfte, vi har givet i Alternativet. Som den kinesiske kunstner Ai Weiwei har sagt, er frihed retten til at sætte spørgsmålstegn ved alting.

Ja, vi skal turde forestille os noget helt andet og sætte spørgsmålstegn ved det bestående. Vi skal have modet til at foreslå noget, der markant omformer vores samfund. Også selv om der bliver grinet af det. Også selv om det bliver stemplet som utopisk. Det løfte står jeg ved.

Så for at svare på journalistens »Var det virkelig det?«.

Nej, det var ikke det. Slet ikke. Vi har i de første tre år i Folketinget været optaget af at bevise, at vi også kan eksistere og skabe værdi inden for det bestående, men vi har også helt tiden været enige om, at vi skal så meget andet.

Nu giver jeg mit bud, som jeg præsenterer på Alternativets landsmøde. Det handler ikke bare om løsrevne (men for mig at se fornuftige) forslag som kødfri dage eller en 30-timers arbejdsuge.

Nej, det en samlet vision for et alternativ til konkurrencesamfundet. Et mere frit, mere spændende, mere mangfoldigt, mere retfærdigt, mere kreativt, mere entreprenant, mere bæredygtigt Danmark.

Samfundsforandrende potentiale

Med udspillets 38 ideer, der alle har et samfundsforandrende potentiale, forsøger jeg at genstarte den politiske samtale om, hvor vi skal hen som samfund. Det er et ambitiøst udspil. Hvis medier og politiske kommentatorer har fået nogle af vores tidligere forslag galt i halsen, skal de forbedrede sig på at få rigtig meget mere galt i halsen denne gang.

Ønsket er ikke at provokere for at provokere. Jeg mener forslagene seriøst. Og jeg mener, at det er på høje tid at starte en diskussion om nogle af de tabuer, der eksisterer i dansk politik. Fordi jeg mener, at de kriser, vi står over for, kræver radikale svar. Langt mere radikale svar, end vi har været vant til at formulere.

Et af forslagene handler eksempelvis om at gøre op med ulighed gennem ejerskab. Det handler altså om at se nærmere på ejendomsretten, og hvad man kan tjene på at eje ejendom.

I dag bliver mange ekstremt rige, fordi de ejer jord eller bygninger, mens andre slet ikke får del i den velstandsstigning. Det bidrager til et stadig mere ulige samfund. Jeg har sådan set ikke noget imod, at nogle mennesker er rige, men jeg har noget imod, at uligheden bliver større og større.

Hvis medier og politiske kommentatorer har fået nogle af vores tidligere forslag galt i halsen, skal de forbedrede sig på at få rigtig meget mere galt i halsen denne gang

For økonomisk magt hænger ofte sammen med demokratisk magt.

Det er også derfor, jeg i udspillet lægger op til at skrue arveafgiften sammen på en ny måde, så den ikke bidrager til at fastholde ulighedsmønstre, men i stedet sikrer, at de, der arver mindst, skal betale mindre afgift, mens de, der arver millioner, skal betale større afgift.

Et andet forslag handler om at sikre skattebetaling fra de mange virksomheder – herunder mange multinationale – der i dag kun betaler lidt eller slet ingen skat i Danmark – til trods for at deres forretning ofte er funderet på de fordele, der er ved at operere i et land med et højt skattefinansieret velfærdsniveau, som vi har det i Danmark.

Det kan vi gøre op med ved gradvis at omlægge selskabsskatten til en omsætningsskat. Så det er aktiviteten i Danmark, der beskattes, og ikke det overskud, der ofte kanaliseres væk, inden skatten betales.

Almindelige mennesker betaler jo heller ikke kun skat af det overskud, der er tilbage, når alle regninger er betalt.

Jeg lægger samtidig også op til på en lang række områder at forbedre vilkårene for virksomheder. Eksempelvis ved at give iværksættervirksomheder skattefrihed i de første år af deres levetid, eller til de når en vis størrelse. Ved at belønne virksomheder, der opererer med en tredobbelt bundlinje og dermed også tager miljømæssige og sociale hensyn, med kontante skattefordele og ved at dirigere det offentlige indkøb, der årligt løber op i omegnen af 300 milliarder kroner, i retningen af virksomheder, der viser, at de agerer bæredygtigt.

Mange virksomheder rykker allerede i dag på den grønne og bæredygtige dagsorden. Det skal de belønnes for, og vi skal tilskynde langt flere til at gøre det samme.

Frihed betyder ikke frihed til at forbruge

Jeg har her kort ridset nogle af udspillets markante økonomiske ideer op, men helt grundlæggende ønsker jeg at gøre op med ideen om, at vores frihed er forbundet med friheden til at forbruge.

Det har længe været den dominerende frihedsfortælling.

Frihed skal være noget andet end en frihed til at tilfredsstille egne behov uden større hensyn til, hvad det betyder for verden omkring os.

Vi ser resultatet af den tendens i dag: Vi lever i Danmark med et så stort ressourceforbrug, at vi skulle have flere jordkloder til rådighed, hvis resten af verdens befolkning levede som os.

Men som jeg ser det, må og skal den enkeltes frihed ikke sikres på bekostning af andres – heller ikke fremtidige generationer. I stedet ønsker jeg et samfund, hvor vi sameksisterer med naturen og lever inden for planetens naturlige begrænsninger.

Det betyder, at vi skal sikre naturen langt mere plads til at udfolde sig. For naturens egen skyld. Men også, fordi vi ikke kan leve uden en levende og rig natur.

Konkret lægger jeg op til, at vi – udover at oprette en særlig naturzone i planloven – sikrer naturen nogle grundlæggende rettigheder.

Ude i verden er man flere steder begyndt på det samme. Naturens rettigheder skrives ind i forfatninger eller naturen tildeles juridiske rettigheder, som skal forsvares.

Det skal vi også gøre herhjemme. En ressourceskat, som også er en del af udspillet, kan dertil sikre, at vi faktisk betaler naturen for de ressourcer, den stiller til rådighed, og som vi hidtil har overudnyttet i en sådan grad, at regnskoven forsvinder, at floder og søer tørrer ud, at frodige områder forvandles til ørkener, og at de vilde dyrs antal bliver drastisk mindre, så vi nu befinder os i det, forskerne kalder den sjette masseuddøen.

Vi har på en eller anden måde fået bildt os ind, at vi bare kan fortsætte som hidtil. At det nok skal løse sig. At det er nogen andres problem. Men det er det ikke. Det er vores problem.

Vi har på en eller anden måde fået bildt os ind, at vi bare kan fortsætte som hidtil. At det nok skal løse sig. At det er nogen andres problem. Men det er det ikke. Det er vores problem

Det evige ønske om uhæmmet økonomisk vækst og dets konsekvenser spreder sig som kræftceller på tværs af planeten og truer med at underminere vores planet i en sådan grad, at det kan blive vores arts undergang.

I en sådan grad, at forskere peger på, at planeten på grund af vores ageren er trådt ind i en ny geologisk tidsalder. Forskere kaldet det antropocæn, den menneskeskabte epoke.

Så for at slå det helt fast: Vi kan ikke fortsætte som hidtil. Der er jo ikke nogen planet B.

For vores eget velbefindende har den måde, som vi har indrettet vores samfund på, også store konsekvenser. Mange er endt i et hamsterhjul, hvor vi løber rundt og rundt, men ikke bliver friere, rigere eller lykkeligere.

Hvor vi ikke har mulighed for at udfolde det hele menneskes potentiale. Hvor vi ikke har tid til at reflektere, tid til at være der for vores familie og venner, tid til at fokusere på det, der virkelig betyder noget. Men i stedet går ned med stress, bliver deprimerede eller ikke føler, at vi slår til. Til hvilken nytte?

Vil understøtte fællesskabets skaberkraft

De fleste kender allerede Alternativets forslag om borgerløn og 30-timers arbejdsuge, men i det aktuelle udspil lægger jeg op til yderligere tiltag, som kan give os hver især mulighed for i højere grad at udfolde lige præcis vores livstalent på det højest mulige niveau.

Det drejer sig om at tilbyde et års uddannelse til alle hvert tiende år livet igennem, så vi får tid til at blive klogere eller vælge en ny livsbane.

Det drejer sig om at omlægge kirkeskatten, så den kan finansiere flere former for åndelig og spirituel udfoldelse. Det drejer sig om at sammenlægge offentlige institutioner som plejehjem, skoler, børnehaver osv. i nye generationshuse, så de forskellige generationer kan lære af og drage nytte af hinanden.

Det drejer sig om at opprioritere vores psykiske velvære, så eksempelvis mindfulness, psykologhjælp og meditation bliver gratis.

Jeg er godt klar over, at nogle af de ideer, jeg har skitseret her – sammen med de mange andre ideer, som udspillet rummer – vil blive betragtet som marxistiske, mens nogle helt andre vil blive skudt i skoene, at de er taget direkte ud af minimalstaten.

Til det vil jeg sige: Hverken et ensomt individ eller en omklamrende stat kan alene beskytte det, vi har tilfælles. Det kan vi kun gøre i fællesskab.

Derfor rummer udspillet også en række markante skridt til at forløse og understøtte fællesskabets skaberkraft. Ikke den enkeltes skaberkraft, ikke statens.

Men de meningsfulde fællesskaber, vi skaber sammen. Når medarbejdere bliver til medejere, når borgere går sammen om at beskytte vores drikkevand, når vi driver økologiske andelslandbrug sammen, når vi investerer vores fælles pensionsopsparinger i en bæredygtig fremtid.

Det er lige der, vi løfter Danmark fremad. Det er der, vi skaber mening med det, vi foretager os. Når vi indgår i meningsfulde fællesskaber – uanset hvad de måtte være.

Frihed udspringer af det gode liv, af nærhed, af eftertanke, af samhørighed med naturen, af at tage hensyn til generationerne, der kommer efter os

Det udspil, jeg præsenterer i morgen, rummer som sagt 38 ideer. Det er mine personlige bud på, hvordan vi skaber et bedre Danmark, et fremtidssikret og bæredygtigt Danmark, et Danmark, hvis frihedsfortælling gør op med troen på, at økonomisk vækst sætter os fri. Hvis frihedsfortælling pointerer, at frihed er mere end retten til at eje ting og generere rigdom.

At frihed udspringer af det gode liv, af nærhed, af eftertanke, af samhørighed med naturen, af at tage hensyn til generationerne, der kommer efter os.

Et Danmark, hvor vi sætter det enkelte menneske fri fra det slaveri, som ønsket om evig økonomisk vækst har låst os fast i. Det er målet.

Selv om ideerne er konkrete, er intet hugget i sten. Jeg forsøger at drage de for mig naturlige konsekvenser af de diskussioner, vi har haft i Alternativet i de tre år, vi har været i Folketinget. Men der er meget muligt nogle lige så gode eller måske endda meget bedre ideer derude et sted.

Dem skal vi finde frem, dem skal vi diskutere, dem skal vi afprøve. Så vi sammen kan formulere en fælles vision for det næste Danmark.

For det er jo ligegyldigt, hvis det kun er mig, der ser en anden fremtid for mig.

Det etablerede, det bestående, det stivnede skal – for at parafrasere borgerrettighedsgruppen Black Panthers – først begynde at ryste i bukserne, når mange af os ser på fremtiden på samme radikalt anderledes måde.

Først der starter den venlige revolution.

Foto: Ottevejskrydset i Gribsov (Wikipedia / Creative Commons).

Reklamer