Avaz brødrene åbner nyt steakhouse i Nordsjælland

avazbrothers

Mehdi, Milad og Misam Avaz åbner et nyt steakhouse. Det bliver lidt mere high-end med sindssyg gode vine, siger de.

Lokalsamfundet betyder meget for os. Sådan lød det fra de tre Tisvilde tv-brødre Mehdi, Milad og Misam Avaz i sidste uges Ugeposten. Og nu beviser de tre brødre, at de bestemt ikke har glemt, hvor de kommer fra.

Den 2. maj åbner brødrende Restaurant Brøl på Helsingevej 153 – lige ved Sparkøbmanden på Sandet. Og herfra vil der blive serveret gode bøffer og kvalitetsvin.

“Mine forældre havde en bager i lokalerne før, men den lukkede. Nu har vi bygget det hele om til et nyt nordisk steakhouse – ale Retour og Mash i København (to mere populære restauranter, red.). Det bliver lidt mere high-end med sindssyg gode vine. Men stadig til fornuftige priser,” siger Mehdi Avaz og fortsætter:

“Vi har fået en arkitekt til at designe det indvendige. Så det er lidt lige som, at man har taget en fin restaurant fra København og flyttet den herud.”

Mehdi, Milad og Misam Avaz blev for alvor kendt efter deres debutfilm ‘Mens vi lever’, der blev lavet for 2 mio. kr., men alligevel solgte 100.000 billetter i biografen. Og efter det er det gået stærk. Senest fortalte de i Ugeposten, at de arbejder på en ny TV2-serie og tre nye spillefilm.

Bestil bord her.