Ciao ciao NordlæderVest!

Af Dan Pedersen

#fralædervesttilsejlersko #2400unhappiness

For ca. 30 år siden flyttede jeg til sølvbryllupskvarteret NV lidt modvilligt og ved et tilfælde. Nu har jeg boet fem forskellige steder herude. Jeg spåede allerede dengang at NV var et “up and comming hood” (jeg var jo flyttet dertil). Og jeg har arbejdet for det lige siden, synes jeg – sådan da. Nu er min mission fuldendt. NV er blevet salonfähigt (på den fede måde – og ikke bare fimset som V og Ø).

Det tog lidt længere end forventet – indrømmet. Men se lige på resultatet:
Først kom de små kreative it-virksomheder – indvandrergrønthandlerne og slagterne var her allerede. Så eksploderede det mellemøstlige køkken herude og lukkeloven, moms og muligvis også indkomstskat blev delvist suspenderet. Ungdomshuset rykkede herud. Så kom kvartersportrætterne Pusher og Nordvest på det store lærred.

Det er lige før storbyaspirationerne blev for voldsomme, med periodiske bandekrige – men hvor ellers kan du opleve følelsen af rigtig storby, hvor du reelt kan blive skudt – med helikoptere og vandflyvere cirklende rundt just in case. Som min grønthandler siger, mens han tilfredst misser mod himlen: ”Det er så ’rigtigt’. Det minder sådan om Beirut”.

Så kom de ’fine’ restauranter Måltidet, Tribeca og Swag. Københavns smarteste bibliotek. Den (grimme) Imam Ali Moske, den endnu grimmere Røde Plads og smarte boliger af Bjørn Nørgaard og Bjarke Ingels. Der er kommet spillesteder og fancy barer på Lygten og undergrunds-Papirøen: Verdenshjørnet. Det er lige før det går over gevind og bliver ’posh’.

Onkel Ingolfs stamværtshus Bisidderkroen hedder nu Nordvest Ølbar og serverer mikroøl for skæggede hipstertyper. Og du får ikke en hippere økologisk og glutenfri pizza i København end Behovs på Rentemestervej.

Copenhagen Hamam – Danmarks eneste(?) religiøse badeanstalt – ligger her også, selv om de vist er hoppet med på mindfulness-bølgen. En ting er religion, noget andet business ;-). Hamam’en serverer Københavns bedste merguez-pølser fra slagteren overfor, der altid er lukket, fordi han beder i moskeen, der ligger på det tredje hjørne.

Der tales mere engelsk end dansk, urdu og arabisk i min usle Netto, på grund af alle de udvekslingsstuderende, der bor herude. Det er med andre ord lige før det kammer over – og man vil jo nødigt være skyld i et nyt V eller Ø.

Jeg har mao. ikke mere at gøre her. NV og jeg er færdige med hinanden. Som alle klassiske helte, tager jeg konsekvensen. Det er tid at pumpe kamelen og ride ud i solopgangen. Vedbæk here I come.

De næste 30 års vies til at realisere strandbumse-drømmene om høj himmel, paddle boarding (plat – I know, men der er ikke ordentlig brænding i Øresund) og vinterbadning.

Er der noget galt med Vedbæk? Hvem ved? Stay tuned – om 30 år!