Frihandelsaftale mellem EU og Canada

ceta-1

Af Morten Helveg Petersen

Søndag underskrev EU og Canada erklæringen om den frihandelsaftale, de to parter har kæmpet for siden 2009.

For mig at se er det en utrolig vigtig aftale, som på den ene side skaber bedre rammer for øget vækst på begge sider af Atlanten, på den anden side sikrer vi nu sammen med canadierne, at vi er med til at sætte betingelserne for den internationale frihandel.

Til gengæld har jeg også kunnet konstatere, at der har været en del modstand mod aftalen, som er blevet kaldt alt fra udemokratisk til en aftale udelukkende med fokus på multinationale selskabers ve og vel.

Derfor føler jeg behov for at imødegå en del af kritikken.

Her følger en gennemgang:

Hvorfor overhovedet en frihandelsaftale?

Frihandelsaftalen mellem EU og Canada, også kaldet CETA, skønnes ifølge Oxford Economics, at have en markant, positiv effekt på samhandlen mellem de to.

Baseret på effekten af tidligere frihandelsaftaler forventer EU-Kommissionen, at den europæiske vareeksport til Canada vil stige med 55 pct. i løbet af de første fire år efter at aftalen bliver aktiv. I samme periode forventes det, at EU-landenes BNP vil stige med 0,5 pct.

CETA fjerner desuden en stor del af told-barriererne mellem EU og Canada, det anslås, at EU-baserede virksomheder vil spare op imod 500 millioner euro om året af den årsag.

Alt i alt er der altså et stort økonomisk potentiale i aftalen, men økonomi skal også gå hånd i hånd med forbrugerrettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og sundhed.

For mig at se, er det derfor også afgørende, at vi i EU sammen med Canada kan være med til at sætte internationale standarder i de regi gennem en frihandelsaftale. Gjorde vi ikke det, ville vi risikere, at standarderne blev
sat af lande som Kina.

Forhandlingsforløbet.

Forløbet omkring aftalen mellem EU og Canada har været kritiseret for at være uigennemsigtigt og hemmeligt, men det er mildest talt en overdrivelse.

Forhandlingerne om CETA blev påbegyndt i 2009 efter EU’s medlemslande havde givet enstemmigt mandat til at påbegynde forhandlingerne. Dermed har alle berørte parlamenter været informeret om aftalen, ja de har sågar taget stilling til udgangspunktet. I løbet af forhandlingerne har ministre og Europa-Parlamentarikere løbende været involveret og har afholdt regelmæssige møder med forhandlerne af aftalen. De forhandlinger blev afsluttet i september 2014 og aftalen har siden været genstand for en juridisk finkæmning.

EU-Kommissionen har været af den opfattelse, at der er tale om en ren aftale – altså med enekompetence for EU til at indgå den, men efter protester fra flere regeringer skiftede Kommissionen i juli opfattelse, så aftalen efterfølgende er blevet behandlet som en blandet aftale, der ud over godkendelse af Rådet og Europa-Parlamentet også skal godkendes i de enkelte lande. Det betyder også, at aftalen stadig mangler at blive forelagt til godkendelse i en del af medlemsstaterne og i Europa-Parlamentet.

Investeringsbeskyttelse.

Et af de største kritikpunkter i forhold til CETA-forhandlingerne (Altså forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU & Canada) har været investeringsbeskyttelse, den såkaldte ISDS-mekanisme. En mekanisme som bruges til at afgøre sager, hvor virksomheder kan lægge sag an mod stater for tabt fortjeneste. Kritikken har både gået på det urimelige i, at en privat investor eller virksomhed i det hele taget kan anlægge sag mod en stat og, at der ikke er gennemsigtighed i selve behandlingen af sådan et søgsmål.

Det kan i første omgang undre, når der i næsten 1300 af EU’s handels- og investeringsaftaler er en sådan ISDS-mekanisme. Alligevel fik den omfattende kritik i efteråret 2015 EU-Kommissionen til at fremlægge et forslag alternativt tvistbilæggelsessystem under navnet International Court System (ICS).

Tvistbilæggelsessystemet var faktisk møntet på den aftale, som i øjeblikket bliver forhandlet mellem EU og USA, men selvom CETA-aftalen var færdigforhandlet på det tidspunkt, lykkedes det for EU-Kommissionen at aftale med Canada, at det nye tvistbilæggelsessystem skulle være en del af aftalen. Systemet indebærer et mere domstolslignende system med et fast dommerpanel og en appelmulighed. Altså en større grad af gennemsigtighed, end man kender det fra det tidligere system.
ICS systemet blev udviklet under offentlig høringer, hvor alverdens aktører fra miljøorganisationer til industrisammenslutninger deltog. Alt sammen for at sikre, at alle med interesse i systemet var blevet hørt.

Alt i alt er min konklusion, at forhandlingerne omkring aftalen mellem EU og Canada har været særdeles åbne. Der er blevet lyttet til de aktører, som har ment, at de havde noget i klemme. Der er blevet lagt mange kræfter i at sikre, at vi sammen med canadierne kan være med til at sætte internationale standarder for handel utrolig højt, så vi sikrer arbejdstagerrettigheder,
forbrugerrettigheder, miljø og sundhed. Derfor kan man for mig at se godt tillade sig at ønske både europæerne og canadierne tillykke med aftalen.

Hvis du er interesseret i mere dybdegående information om aftalen og de forskellige dele, kan du læse med i nedenstående links. Afsæt gerne lidt ekstra tid, for den samlede aftale er på 1598 sider: