Alternativ guide til Berlin

Af Claus Pogel

Det er ofte, at jeg bliver spurgt om, hvad der er værd at se i Berlin. Mit svar er ganske enkelt: Alt!
Men som i så mange andre tilfælde her i livet, handler det om øjnene, der ser. Jeg kunne sagtens foreslå min 73 årige far, at han skulle tage ind at besøge punkerne i punkborgen Køpi, hvilket ganske givet ville være sundt for ham, men helt sikkert ville afføde et mindre ramaskrig og efter besøget endnu en reducering af mit lod i arvesølvet.
Jeg vil derfor nøjes med at fortælle dig, som – selvfølgelig – skal besøge Berlin, om mine fortrukne steder i byen.

Berlin er delt op i bydele, og af erfaring ved jeg, at du enten ender på et billigt hotel på Kurfürstendamm i Charlottenburg-Wilmersdorf eller inde omkring Alexanderplatz. Det er som udgangspunkt godt nok, da U- og S-bahn togene fungerer helt upåklageligt, og forbinder byen på kryds og tværs. Mit første råd til dig er derfor, at du skal købe en 72 timers AB-billet, som giver dig ubegrænset adgang til tog og bus indenfor det meste af det område, som du skal udforske. Du må købe en tillægsbillet, hvis du absolut vil ud at se Schloss Sanssouci i Potsdam.

For mit eget vedkommende har jeg 3 hoteller, som jeg er glad for at bo på. Det er steder, som tilgodeser mine forskellige behov alt efter, hvad mit formål med opholdet er.

Upstalsboom i Friedrichshain har en suveræn morgenmadsbuffet. Det ligger tæt ved stationen Warschauer og i behagelig gåafstand til bydelene Kreuzberg og Mitte. Desuden er der et par døgnere lige rundt hjørnet, som sælger billige, kolde øl. Upstalsboom kan du snildt forene med børn og kæresteri, hvis det er med den på.

Hvis du er den lidt mere hippe type, som gerne vil bo i ekstraordinære omgivelser, skriver du bare til Die Fabrik på Schlesische Straße, og beder om at få værelse 411. Skid på, at der ikke er toilet eller bad på værelset, og glæd dig istedet over, at du har 6 ovenlysvinduer med udsigt til himlen over Berlin. Die Fabrik ligger tæt på White Trash Fast Food og Treptower Art Center, som du finder ovre på Puschkinallee, hvor du også finder Badeschiff og Spree.

I den anden ende af Kreuzberg og lidt nede ad Kottbusser Damm i Neukölln finder du Hotel am Hermannplatz. På hotellet, som er helt glatbarberet for gejl og ydre pomp og pragt, får du et standardværelse med tunge mørklægningsgardiner og rygerbalkon, hvorfra du kan skue op mod Kreuzberg og ned ad Neukölnn til. Oppe i Schönleinstraße 34 ligger knejpen Bei Schlawinchen, som har udskænkning døgnet rundt. Derudover er det oplagt at spise meksikansk brunch på Ankerklause, mens du nyder hængepilene, som spejler sig i Landwehrkanal.

Nu da jeg alligevel er ved maden. Berlin tilbyder mad fra hele verden. Sushi koster det halve af, hvad du giver i Danmark. Du kan vælge at indtage dit måltid i total mørke på Unsicht-Bar i Gormannstraße, hvilket er en ret syret oplevelse. Du kan vælge at ydmyge dig selv ved at bestille den største schnitzel på Louis nede på Richardplatz 5 i Neukölln. Du kan vælge at spise en hestekødspizza på Il Casolare i Grimmstraße 30 i Kreuzberg. Du kan vælge at spise på kunstnerrestauranten Diener Tattersall i Grolmanstraße 47 i Charlottenburg. Det var der, at jeg spiste Königsberger Klopse, da jeg var gæst i “Bearnaise er dyrenes konge”. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er det store madøre, når jeg besøger Berlin, men, som du måske kan regne ud, er mulighederne for at få et godt måltid nærmest ubegrænsede.

På det her tidspunkt vil du nok gerne læse noget om seværdighederne, og ved du hvad, du, så kan jeg kun anbefale dig at købe Politikens “Turen går til Berlin” eller Henriette Harris’ “Berlin, Berlin”. Jeg gider ikke at spilde et sekund på alle de sædvanlige røvborgerlige kedsommeligheder. Selvfølgelig skal du besøge Jüdisches Museum i Lindenstraße, godtkøbscentrene på Alexanderplatz, madtemplet i KaDeWe, Brandenburger Tor og Berlinische Galleri, men alle disse steder finder du lettere end at klø dig selv bagi. Det behøver du ikke min hjælp til.

Til gengæld giver jeg dig nu kvit og frit et indblik i, hvor jeg går hen i Berlin, når jeg går ud. Jeg tager altid på Zum Goldenen Hahn på Heinrichplatz, der er en brun kunstnerknejpe, hvor humøret er i top, når promillerne peaker ud på aftenen. Jeg holder af at sejle med turistfærgerne på Spree, og sikrer mig altid, at de serverer fadøl ombord. Jeg ynder også at besøge Clärchens Ballhaus i Auguststraße, som er et levn fra en efterhånden fjern fortid. Jeg tjekker altid, hvem der spiller i punkborgen Køpi i Köpenicker Straße 137.

Men det jeg holder allermest af, er mine gåture i Berlin tidligt om morgenen. Jeg står op ved 5-6 tiden, og drikker et par bajere, og så tramper jeg ellers afsted med en gåbajer. Disse ture har bragt mig vidt omkring, og til udkanter af byen, hvor jeg har fundet nye perler til min samling.

Jeg har siddet på morgenværtshus kl. 6:30 om morgenen ude i betonslummen i Kaulsdorf Nord. Jeg har været i Dahlem for at finde Miquelstraße 83, der var den adresse, som Rote Armee Fraktion befriede Andreas Baader fra den 14. maj 1970. Jeg har set Michael Stipe sidde på en bænk i Monbijoupark, og det var måske lige der, at han fandt på linjerne: “Hey now, take the U-Bahn, five stops, change the station/ Hey now, don’t forget that change will save you/ Hey now, count a thousand-million people, that’s astounding/ Chasing through the city with their stars on bright…”

Under alle omstændigheder bliver jeg aldrig for alvor træt af at gå på opdagelse i Berlin. Når jeg tager derned den 25. august, skal jeg bo på Riverside City Hotel inde i Mitte med udsigt ud over Spree. Jeg glæder mig allerede som et lille barn til at finde og opleve nye steder. Jeg ved, at jeg skal ud at besøge Abstand i Rigaer Straße 78, og jeg vil også forsøge at nå ud til den russiske restaurant Samovar på Luisenplatz i Charlottenburg, men en ting ligger fast: Jeg skal ud på min sædvanlige gåtur fredag morgen. Tag med… 🍻❤️

Advertisements