Danmark for danskerne

danmark

Af Mads Mouritzen på Facebook

Mens en majoritet af befolkningen bakker op om at stække ytringsfriheden for de mennesker, de selv i årevis har brugt ytringsfriheden til at håne. Har i omegnen af 10.000 voksne over 18 år, aktivt støttet det nazidominerede Danskernes parti´s opstilling til folketinget.
Antallet af små grupper mere eller mindre hadske højreekstremister, vokser konstant, og tilslutningen øges til de lidt mere polerede mainstream partier som eksempelvis “nye borgerlige”, der går direkte i den hedengange Glistrups fodspor, med krav om et skatte og indvandrerfrit Danmark.
I Østrig og Serbien har nylige valg givet de såkaldt national-konservative´s indvandrerfjendske politik en klar førsteplads. I Ungarn støtter op mod halvdelen af befolkningen det nationalistiske regeringsparti, og yderligere 25% støtter det voldelige og ekstremistiske parti Jobbik. I Holland er Geert Wilders parti det største. Polen har allerede en højre-nationalistisk regering og i Schweiz har det højrenationale Schweiziske Folkeparti 30%’s tilslutning. I Sverige er Sverigedemokraterne i de seneste målinger, landets største parti og Marie Le Pen forsætter sin fremmarch i Frankrig.
Herhjemme beklædes formandsposten i det folketing der lige har erklæret endnu en krig, af en dømt racist.
Hvis man agerer uden at se sig selv over skulderen, hvis man ikke kan huske sin egen historie. Så vil man ende med ørkesløst at vandre rundt i en cirkel. En ond cirkel, der uværgerligt vil føre til meningsløs umenneskelighed, og et endeløst hykleri..

Advertisements