Liberal Alliance vil lukke Danmark i to år

11412263_818991224821245_1507053167444916992_n

Tidl. udenrigsminister Martin Lidegaard skriver på Facebook:

I forgårs smykkelov, i går flygtningebyer, i dag vil Liberal Alliance melde os ud af alt internationalt samarbejde på flygtningeområdet. Dansk politik er blevet ét stort kapløb mod den bundløse bund. Alt handler KUN om udlændinge, og der er i bogstaveligste forstand ingen grænser for, hvad man kan få sig selv til at diske op med. Fælles for de fleste forslag er, at de ikke løser nogen af de seriøse problemer vi står med, men tværtimod gør dem større, fordi de gør integrationen meget sværere og tvinger flygtningene til at blive en byrde for det danske samfund istedet for en potentiel ressource. Der er én – og kun én – realistisk vej til at stabilisere flygtningestrømmene, og det er en fælles løsning med EU med en stærkere ydre grænse, fælles modtagecentre og solidarisk fordeling af flygtninge, så alle lande tager deres del af ansvaret. Sjovt nok er dette den eneste løsning, som hverken Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre, Enhedslisten, Konservative – og Liberal Alliance vil have. Hvorfor?