Bongorama afholder hvert år en julefrokost den 12.12 kl. 12:12, der typisk varer 12 timer og 12 minutter. I de senere år har den været afholdt samtidig i København og Berlin. I år havde Berlin udgaven et særligt koncept. Alle deltagere skulle medbringe fem 7-tommer singleplader, der blev afspillet skiftevis af to gæste DJ’s.
På bordene var der placeret sedler med alle navnene og tomme felter til pointgivning. Man kan ikke give point til sine egne plader. Man giver 0-6 point for hver sang. Til sidst tælles alle stemmerne sammen og vinderen kåres.
Dette års vinder blev Jesper Lemkuhl, der til dagligt spiller guitar i Andrea Schroeders band, med hele 272 point.
Her er top 5:
- Jesper Lemkuhl, 272 point
- Mogens Toudahl, 256 point
- Hans Jul, 242 point
- Kim Foss, 239 point
- Ronnie Rocket, 236 point
Vinderen modtog et prøvetryk af den kommende Bongorama x Valdefar t-shirt, der kommer til salg via crowdfunding og sociale platforme i det nye år.
Her er sættet, der sikrede Jesper sejren:
Det næste arrangement er Bongorama Berlin Påskefrokost 2016 (BBPF16), der afholdes onsdag den 23. marts kl. 18. Det bliver med samme musik koncept, men med tilføjelse af endnu en interaktiv leg.