Esmanns Verden: Kend din modstander og du kan besejre ham

 

RB_PLUS__Tyskland_v_916138a

Frank Esmann skriver på Facebook:

Forudse ikke bare hans handlinger, men også hensigten med dem, og du kan bringe ham i vildrede. I kampen mod Islamisk stat er dette krav mindst lige så vigtigt som at koalitionen ved, hvad den selv vil og fører en klog, militær strategi . Her er et bud hvad en sådan grundholdning bør medføre:

– IS ønsker at overbevise verden om, at Vesten er ligeglad med de lidelser, muslimer har gennemgået siden 1. verdenskrig. Ergo er koalitionens opgave er at demonstrere det modsatte.

-IS ønsker at forvandle Syrien til et inferno, altså er det i koalitionens interesse at få afsluttet den syriske borgerkrig med en våbenhvile, der omfatter det syriske regime og deres modstandere – bortset fra IS.

– IS ønsker gennem terrorhandlinger i koalitionslandene at så splid mellem regeringerne og deres mest udsatte borgere. De glæder sig hver gang folks retssikkerhed krænkes, fryder sig når de ser grænsebommene gå ned mellem de europæiske nationer og kan ikke få armene ned. når islamofoberne tager ordet.

– IS vil gøre hvad de kan for at vi ser flygtninge som en potentiel sikkerhedsrisiko frem for det de er: ofre.

Jamen det kan vi da ikke, lyder argumentet. Selvfølgelig kan vi det. Stol på styrken i vores kultur, vort demokrati og vore retsprincipper og demonstrer at solformørkelserne i Raqqa er helt derude, hvor de ikke engang fortjener at blive kaldt nihilister.

%d bloggers like this: