Den mest syrede digtsamling, der findes på dansk

12304383_10207009408688203_3920457564767864781_o

Asger Schack skriver på Facebook:

Den mest syrede digtsamling, der findes på dansk, er Johannes L. Madsens “nedspildt spruttende af syre” fra 1969 (det år, der igen og igen overrasker i retrospekt). Så kan man måske tro, at bogen ligger falmet hen i en tidslomme; det modsatte er tilfældet. Den er absolut lige så aktuel og væsentlig i dag, som da den udkom. Efter de tre konkretistiske digtsamlinger, “a b se digte” (1965), “og & og” (1966) og “i sig selv” (1968), der alle udkom på Bergs forlag og trykt hos Poul Kristensen i Herning fremstod (og fremstår) som usædvanligt smukke bøger, overskred Johannes L. Madsen overraskende og med ildhu konkretismens selvvalgte grænser i en på samme tid visionær og stram, guirlandeagtig (næsten maskinel, men frisat) poesi, der i meget høj grad var uset – men altså seende! Man kunne godt føle, at Rimbaud var til stede i baglokalet, måske slet ikke som inspiration, men som en fakkelholder. Mindst lige så god var (er) den næste bog i rækken – også den selvproduceret – ”Smarte pletter mellem fingrene” fra 1970. Johannes L. Madsen bliver bedre for hver gang, man læser ham. Det er, som om årene sliber diamanten til. Den var synlig fra begyndelsen, nu er den blændende. Sådan lyder titeldigtet: ”nedspildt spruttende af syre / og med alle tanker antændt fægtende / i delte mandariner / skilt og fuldmoden laprende / i grønt lys og flugt / med ligegyldige anslag / suget gennem minuttet / sydende af saft og nedspildt / fra hinkesten og mandariner / hoppende på blomsten / i kejtede kredse over / spejlblanke vandpytter ind / i et ansigt af røg og ingen / ild antændt spruttende / af mandariner men et ansigt / rygende af syre blink / og ætsende i nogens hornhinder”. (Omslag: Lis Nielsen)

Advertisements