Danfoss-ejer kritiserer asylregler

11_2015080708443097

De danske asylregler er for rigide, og de “umuliggør” i mange tilfælde en effektiv integrationsindsats fra kommunernes side.

Denne klare besked har både integrationsminister Inger Støjberg (V) og politikerne på Christiansborg nu modtaget med posten fra en af Danmarks rigeste og mest indflydelsesrige erhvervsmænd: Bestyrelsesformand i Danfoss Jørgen Mads Clausen. Det skriver Avisen.dk.

I et opsigtsvækkende brev til politikerne på Christiansborg går Jørgen Mads Clausen i rette med den danske lovgivning om udlændinge og integration, som ifølge Danfoss-ejeren er med til at blokere for at få asylansøgere hurtigt i arbejde.

“Reglerne på området er for rigide, og det håber vi vil blive ændret fremadrettet, hvilket vi meget gerne vil i dialog med jer om,” skriver Jørgen Mads Clausen blandt andet i et brev til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg.

Danfoss-ejeren taler på vegne af Asylprojekt Sønderborg, som han selv har taget initiativ til.

Her forsøger det lokale handels- og erhvervsliv i Sønderborg på egen hånd at matche syriske asylansøgeres kompetencer med lokalområdets behov for kvalificeret arbejdskraft.

Læs hele artiklen her.

Advertisements