Wire kommer til København

wire

Der findes flere bands, som med rette fortjener prædikatet postpunk-legender. Men få af disse har som engelske Wire formået at holde sig i så konstant udvikling, samtidig med at de løbende har udfordret rockens konventioner.

Dannet i 1976 i London, udsendte bandet allerede året efter milepælen “Pink Flag”, som i dag anses for en uomgængelig punkklassiker og en plade, som Allmusic.com har kaldt: “Perhaps the most original debut album to come out of the first wave of British punk.” Men Wire er ikke et band, der hviler på fortidens bedrifter. Tværtimod har de holdt fast i punkens udgangspunkt om ikke at kigge sig nostalgisk tilbage. “Change Becomes Us” hedder en af bandets senere plader meget sigende, og det engelske band trives tydeligvis godt med forandring.

De har aldrig været punkens mest højtråbende band. Til gengæld er de med deres sans for lyd og atmosfære, deres skæve tekstunivers og deres knivskarpe sangskrivningsevner nok et af punkgenerationens mest raffinerede og intelligente bands. Hvilket også har gjort dem til et af de mest sejlivede. Musikken bliver ved med at kradse, og det er næsten umuligt at blive færdige med Wire.

KONKURRENCE! Vind 2 billetter til koncerten i København ved at dele en Spotify playliste med 10 Wire numre nedenfor. Den bedste udløser billetterne.

Wire spiller på Jazzhouse den 9. oktober 2015.