Jacob Holdt om Grateful Dead

Grateful_Dead_Fare__951383a

Jacob Holdt skriver på Facebook:

Jeg bliver vemodig over Grateful Deads død. Jeg blev altid modvilligt slæbt med til deres koncerter af mine universitetselever i 80’erne og 90’erne. Det var en oplevelse at se disse nu strømlignede studenter klæde sig ud som den gamle hippiebevægelse jeg selv nåede at opleve som døende allerede da jeg kom til Californien som vagabond i 1971. Men når Grateful Dead nu mange år efter spillede i de samme byer, som jeg holdt foredrag i, vidste jeg at jeg talte for halvtomme sale og kunne lige så godt selv gå med til koncerterne.

Alligevel var de med mig overalt. Jeg brugte nemlig deres omblaffende kult af “Dead Heads” til at holde mig vågen i bilen på mine endeløse køreture mellem universiteterne. Da de normalt sov i deres tøj ude i grøfterne på vej til næste koncert, lugtede de så stramt at jeg altid brugte dem til at holde mig vågen når jeg skulle køre hele natten for at nå frem. Ved firetiden om morgenen blev jeg dog selv normalt så træt at jeg havde brug for lidt søvn. Nu handlede det så altid om ganske stille at liste bilen ind på en parkeringsplads uden at mine sovende Dead Head blaffere vågnede i kaptajnstolene ved min side. For vågnede de ville jeg føle mig nødsaget til at invitere dem med om og sove i min store seng bag i bilen, hvor jeg ofte havde fire blaffere sovende. Men når det gjaldt disse ildelugtende ”dirty hippies” ved min side vidste jeg at jeg ikke selv ville kunne falde i søvn.

Ja, undskyld, men vi har vel alle vores fordomme.