Militarisering af dansk Politi undslipper offentlig debat

danskmilipoliti

Jacob Hatt skriver på Facebook:

Bemærk de to ufatteligt velklædte herrer i blå skjorter.

De er – udover de fine skjorter – iklædt politiets nyeste tilføjelse til arsenalet – en M4-type karabin.
Dette er samme type våben som militæret anvender – i det grønne system hedder den M/10.

Der har ikke rigtigt været offentlig debat omkring emnet. Politiet har faktisk været meget sparsomme med at fortælle at de har fået disse våben, men det er blevet diskret nævnt i en rapport omkring Krudttønden-episoden i foråret, og ellers har der ikke rigtigt været snak om det.

Man skulle næsten tro, at politiet ikke var interesseret i at tage en offentlig debat omkring det faktum, at betjentene nu er bevæbnet på samme måde som soldaterne i det danske forsvar?

En helt anden side af den debat er naturligvis om det er fornuftigt at betjentene har den slags våben.

En af egenskaberne for en M4-karabin er at det er en riffel med meget høj udgangshastighed, og et relativt lille projektil. Det gør den super effektiv ud til afstande på cirka 300 meter mod “bløde mål”, og på kortere afstande (ud til cirka 100 meter) trænger den nemt igennem skudsikre veste op til NIJ III, og skyder igennem både bildøre og andet.

… Det gør samtidigt at hvis man skyder efter en gerningsmand, så er der ret stor chance for at projektilet farer direkte igennem vedkommende og stadig har energi nok til at slå ihjel hvis der står en person bagved.

Derfor er jeg nødt til at spørge – er det virkeligt nødvendigt med militær-rifler i beboelsesområder…?

[Kilde]