Det lød som et attraktivt tilbud: du får masser af arbejde og en løn, der ligger markant over dine muligheder i Polen.
Og Miroslaw Drabkoski sagde derfor ja og tog til Danmark, da en ven hentede ham op til tagarbejde i Danmark. Men jobbet skulle få alvorlige konsekvenser for både ham og hans familie.
For fire år siden faldt han under et byggeri i Randers næsten syv meter ned på et betongulv. Først et år senere blev han – stærkt hjerneskadet – udskrevet fra genoptræning i Hammel og sendt hjem til Polen.
Miroslaw er i dag afhængig af hjælp til alt, mens arbejdsgiveren Tag DK slap fra sagen med en forholdsvis beskeden bøde på 40.000 kroner og i dag fortsat udfører tagarbejde på en række af byggepladser i Danmark.
Læs hele historien på dr.dk her.
Læs også: Politisk flertal: Firmaer der sløser med sikkerheden skal lukkes.