Özlem Cekic siger farvel med et opråb

1975147_10152921669931765_1236153855963101479_n

Özlem Cekic skriver på Facebook:

Jeg blev ikke valgt, men det er ikke det der bekymrer mig allermest.

Jeg har født alle mine 3 børn i Danmark. De hedder Furkan, Yasmin og Yusuf. Deres bedsteforældre er godt nok født i Tyrkiet. Men mine børn kom til verden på Rigshospitalet. Ligesom tusindvis af andre børn med minoritetsbaggrund, kender de ikke til andet end Danmark. Alle disse børn bliver nogen gange set på som grimme ællinger af politikere. Men sandheden er, at de kommer til at vokse op og blive til svaner. Vi møder dem på skadestuen som sygeplejersker, læger og social- og sundhedsassistenter. De rykker ud, med deres politi og brandbiler, når vi har brug for deres hjælp. De tømmer vores affaldsspande og gør rent. De er frivillige i den lokale fodboldklub, besøgsvenner på plejehjemmet; og de smiler bag disken, når vi henter vores pizza. De er en del af Danmark. De er ikke nogen at være bange for.

Alligevel får politikerne os til frygte hinanden.

Efter valget igår er flere broer mellem befolkningsgrupper i farezonen for at blive brændt.

Derfor har vi allesammen en ekstremt vigtig opgave i de kommende år ! Også du !

Vi er alle hver især nødt til at arbejde videre for at være brobyggere. Ligeså meget som nogen frygter DFs menneskesyn, ligeså meget frygter mange, der har sat deres kryds på DF, indvandrere og flygtninge. Begge grupper dæmoniserer hinanden.

Idag er der kø foran Ryanair for at købe immigrationsbilletter til Sverige. Men den holdning er ligeså billig som billetterne!

Jeg synes det er for let bare at smide håndklædet i ringen og vælge den lette vej. For sig selv!!
Kom nu ind i kampen.

Gør noget. Ræk hånden ud !

Det er let nok at spise middag med sine venner fredag aften og bekræfte hinanden i, hvor god man selv er og hvor frygtelige de andre er. Spørgsmålet er, om vi har mod til at mødes med dem, vi er uenige med! Det mod SKAL vi have. Kun ved at bygge bro til hinanden, kan vi forstå hinanden. Og rykke tættere sammen.

Jeg blev ikke genvalgt. Men min stemme kan ingen tage fra mig. Og den stemme har jeg tænkt mig at bruge. Til at forstå, lytte, mødes, mærke, formidle. En ‪#‎brobygger‬ giver aldrig op:-)