Medierne har gidseltaget en hel nations politiske bevidsthed

sp0

Klaus Riskær skriver på SlideShare:

Det står mig pludselig klart hvor usmagelig politik er. Og hvor langt det efterhånden har bevæget sig væk fra de tanker der lå bag folkestyret som det fandt sin form op igennem det 19.århundrede.

Top-styrede politiske despotier og reklamefolk – for det er hvad det er – manipulerer med offentligheden hjulpet af en mediemaskine der mangler både vilje og – tilsyneladende – evne, til selv at sætte dagsordenen.

Politikerne selv – som de er flest – er en nærmest komisk afsløring af påtagenhed og selvhøjtidelighed. Søren Pind stiger ud af en flyvemaskine og vifter med hatten som en anden Dag Hammerskjöld efter – må det underforstås – en farlig mission for at redde verden. Og i tv-studiet -som selv iscenesat udenrigsminister kandidat – med sin fine lille røde nål – som kendere ved – er hans tegn på medlemskab af den franske ‘legion d’honneur’.

I små biler, sat til rådighed af en TV station, tøffer folketingskandidater rundt – og når de ikke er i veltilrettelagte interview situationer – fremstår som en gang rablende og uinteressante amatører.

Og for dem der sætter den politiske dagsorden – de politiske ledere – udspiller der sig en gang ‘musical chairs’, hvor de i et ræs mod bunden af almindelig anstændighed, desperat kæmper for hele tiden at nå en plads omkring bordet før et ‘nyt’ synspunkt er optaget.

Søren Kierkegaard var fraværende i processen omkring Grundlovens tilblivelse. Også i de forudgående folkesamlinger og debatmøder med deputationer til Kongen, var han fraværende: Han troede ikke på folkestyret, og af den grund vi har set udspille sig i denne valgkamp. Og så nærede han en mistro til enhver der søger embede, som betingelse for at formidle sin holdning.

Politik er blevet en konkurrence mod den laveste fællesnævner. Det samme skete fra starten under den franske revolution. Rousseau ideologien som bar ‘les montagnards’ (Robespierre, Saint-Just, Hébert, Danton mv.) til magten i rædselsregimet 1793-1794 faldt sammen under sin egen vægt: Jacobinernes forsamlinger i jagten på en revolution baseret på ‘det naturlige’ og ‘det rette’ (Rousseau), udviklede sig til folkedomstole hvor kultur, kirke og udsyn blev offer for det impulsive, det uigennemtænkte og det meningsløse. Det oplyste og visionerne endte i guilliotinen. Det er en misforståelse at det kun var adlen der mistede hovedet. Det gjorde selve grundlaget for revolutionen i langt større omfang (kun 1.158 af de officielt ca. 17.000 dødsdømte var fra adlen resten var ‘modrevolution’).

Man kan roligt sige at ‘kultur, kirke og udsyn’ er ofret i denne valgkamp. Jagten har været sat ind på børnefamilier på kontanthjælp, asylsøgende, små-kriminelle, udlandsbistand og ‘fremmedarbejdere’. Etnicitet er nemlig blevet en ny normal – en ‘stueren’ debatform – i en debat der genopvækker minderne om det Tyske ‘beruf verbot’ der dengang i 70‘erne blev karrikeret i Danmark: Dengang Danmark stadig var Dansk.

Med få undtagelser har valgkampen rejst et monument over hvor meget embedssøgende politikere vil prostituere sig, for at beholde deres embede. Man kan sige at politik er blevet upolitisk: Valget til folketinget er blevet en usmagelig servicering af introvert fremmedhad, lurende små-racisme og selvpromovering af middelstandens – kortsigtede og uoplyste – økonomiske egeninteresse.

På mange måder har det top-styrede partisystem hijacked demokratiet og den folkelige holdningsskabelse. De folkevalgte repræsentanter og medierne har gidseltaget en hel nations politiske bevidsthed i kampen om at fylde 175 arbejdspladser i det arbejdende folkestyre. Det sørgelige er, at det er lykkes at få hele landet og pressen til at hoppe på denne pseudo-begivenhed.

Det hele afgøres af de vel ca. 150-160.000 førstegangsvælgere. De unge mennesker prøver at finde deres indre politiske bevidsthed, da de endnu ikke er ødelagt af andre hensynd de føler de skal varetage. De er stadig sig selv, og vil stemme som sådan. De er politiske naivister der har en barnetro på, at det faktisk betyder noget hvor de sætter deres kryds. Den mere kyniske valgdeltager ved det intet har at sige: Når stemmerne er talt op går det hele på politisk auto-pilot. Man lader passere hvad der blot ikke kan kritiseres.

De unge søger så mod forhåbninger, drømme og illusioner i Liberal Alliance og Alternativet. Design-politiske projekter uden mening: Det første fordi der intet nyt bidrages med udover lidt macro-økonomiske om-posteringer. Og det sidstnævnte fordi meningen sådan set er, at der ikke skal være nogen mening. Om de kommer ind med det ene eller andet antal mandater er ligegyldigt: Begge partier har deponeret deres handlekraft i politiske alliancer hvor deres bidrag er kosmetisk.

Jeg gider ikke spilde tiden på at opliste alt det der burde være diskuteret. Og jeg gider heller ikke spilde tiden med at forklare hvorfor det er gået så galt. Når jeg ikke vil bruge tiden er det fordi befolkningen sådan set er skide ligeglad. De har en intuition om at noget ikke er godt. En krybende fornemmelse. Men en debat og en politisk holdningsændring bliver det aldrig til. Slet ikke i valgkampen.

De virkelige tabere i denne valgkamp er journalismen. Intetsigende politiske kommentatorer gentager det indlysende, og studieværter der ikke har muligheden for at gribe om materien i det der bør udfordres, har omskabt det hele til et politisk reality show.

Befolkningens repræsentanter i debatudviklingen har ikke hjemtaget kerneproblematikker og tvunget de politiske agenter til at forholde sig til dem. Politikerne kan ånde lettet op. De slap uden at være stillet til regnskab. De slap igennem med en snes politiske ligegyldigheder, uden at være tvunget ud i der hvor der er en forskel.

Hvor er jeg taknemmelig for at det ikke lykkedes mig at blive opstillet til dette valg. Jeg var aldrig blevet valgt ind: Kun blevet til grin som demokratisk romantiker.

Til gengæld vil jeg skynde mig tilbage til den mere kyniske Søren Kierkegaard.

København d. 16 Juni 2015
Klaus Riskær Pedersen

Køb Klaus Riskærs seneste bog Socialkapitalisme på saxo.com her.

Advertisements

There is one comment

Der er lukket for kommentarer.