Rigspolitiets redegørelse af “terrorattentatet” i København

8821044-terror

På baggrund af en 142 sider lang redegørelse fra Rigspolitiet har Berlingske rekonstrueret forløbet fra “terrorangrebene” i København 14.-15. februar.

Man bemærker bl.a. følgende afsnit:

a)

I alt afgav den 22-årige mindst 28 skud med geværet ved Krudttønden. De to svenske betjente besvarede ilden med 15 skud, og de danske betjente med seks skud.

b)

I mellemtiden – mellem kl. 22:00 og 22:25 – opholdt Omar El-Hussein sig på netcafeen PowerPlay på Nørrebrogade, som senere blev ransaget af politiet. Det er stadig ikke kommet frem, hvad gerningsmanden foretog sig i de 25 minutter, og den del af efterforskningen kommer Rigspolitiets redegørelse ikke ind på.

c)

Kl. 22.30 havde politiet sikret nye og bedre billeder af attentatmanden, men på grund af tekniske begrænsninger kunne betjentene ikke modtage billederne elektronisk og måtte hente print på stationerne.

d)

Først klokken 19:22, knap fire timer efter den første skudepisode på Østerbro, etablerede politiet en fast bevogtning af synagogen i Krystalgade i indre København. Det på trods af at Det Jødiske Samfund allerede lørdag eftermiddag bad om beskyttelse.

e)

Temperaturen var under frysepunktet. De to betjente, der stod foran jerngitteret, havde ikke handsker på. Ifølge redegørelsen havde »den ene betjent […] hænderne i jakkelommerne«, da Omar El-Hussein nærmede sig. Begge betjente havde deres maskinpistoler løst hængende foran sig i remmen. Omar El-Hussein gik direkte mod Dan Uzan. Med blot en meters afstand løftede han armen og skød Uzan direkte i hovedet. 37-årige Dan Uzan faldt om på jorden.

f)

Cirka en time efter angrebet, kl. 01:42, modtager Københavns Politi en mail, der anbefaler fast politibevogtning af en række jødiske og israelske institutioner. Trods den massive indsats, lykkedes det Omar El-Hussein at holde sig uden for politiets rækkevidde frem til tidligt søndag morgen.

g)

Efter at være forsvundet omkring Nørreport kort før kl. 01:00 blev Omar El-Hussein observeret kl. 04:44 søndag morgen af PET. Efter et minut, kl. 04:45, kunne videoovervågning bekræfte, at der var tale om gerningsmanden. Politiets aktionsstyrke og betjentene i området fik besked om at pågribe den formodede gerningsmand. Ifølge advokat Torben Koch, der repræsenterer de betjente, som skød mod Omar El-Hussein, blev der afgivet op mod 30 skud mod gerningsmanden.