Indledningen til “Besat” af Klaus Rifbjerg (udkommer i dag)

11103061_10152934832317655_8778948813540595741_o

Af Klaus Rifbjerg

’Besat’ kan være både et adjektiv og den korte tillægsform af verbet besætte. Når man bruger adjektivet, taler man om en person, der er afsindig, bindegal, vanvittig og vild. Når man bruger verbet, er det i betydningen at annektere et område eller okkupere et land. Besat af Klaus Rifbjerg er fortællinger om begge dele.

Sprødheden er der ikke, til gengæld en større tyngde, en tendens til at glide nedad og danne en lav pukkel lidt over lænden, hvor sækken med brunkul hænger. Den er satme tung, og når den skal op på ryggen, er det ned i knæene og så ups eller snarere øps, mens det vandigt knoldede brændsel former sig efter rygstykkerne, men under protest, en uregelmæssig skubben og gnaven, en død modstand, der sætter sig i sidebenene og aldeles ikke står til diskussion, for det er jo et arbejde ligesom alt muligt andet, lavt rangerende, men betalt, underprivilegeret og altid henvist til bagtrappen, hensynsløst negligeret og beskidt på turen ned ad stejle trapper, gennem lavloftede kældre til styrtrummet, hvor sækkens indhold i en sky af surt støv hældes ud med bulder og brag og forenes med den smule brændsel, der endnu er tilbage efter forrige ombæring.

– Kom så, Carlsen, der er flere på ruten.

– Det ved jeg sgu godt. Puf, puf. Det ved jeg sgu godt.

Ladet hæver sig en smule, og der er en stadig rysten fra generatorovnen, som Olsen tager sig tid til at åbne for og rode rundt i, så gløderne slår op i flammer, og røgen snor sig ud over kvarteret, hvor husene står med indadvendte facader og blinde øjne, og en fjern brummen fra en propelflyvemaskine sætter bas på den sure stilhed.

Det drypper svagt fra grenene, mens det tomme sækkelærred glider under dem. Koldt, råkoldt, vandet løber i små striber fra beskyttelseslæderet på skulderen, hvor brunkulstyngden stadig sidder.

– Fy for satan.

Olsen er krøbet ned fra ladet, og de står med albuerne mod ladet, hvor sækkene er stablet op, og får sig en pilsner. Flaskeglasset koldt mod læberne.

– Hvorfor kom Rasmussen ikke?

– Han meldte syg.

– Fy for satan.

– Der løber meget rundt.

Olsen harker og spytter ud.

– Skål.

– Skål.

– Jeg tager næste tur, siger Olsen.

Det er pænt af ham, men hvis han ikke gjorde, nåede de heller ikke turen rundt. Koks er slemme nok, brunkul værre.

22. april kl. 19.30 læser skuespilleren Kristian Halken yderligere passager op fra BESAT under et Louisiana Live-arrangement, der har fokus på besættelsen.

Køb bogen her.

[via Arne Herløv Petersen]

Advertisements