Med absolut ytringsfrihed kommer absolut ansvar

116451_huge

Af Malene Bichel på Facebook.

Jeg tænker ofte på min fantastiske klasselærer i folkeskolen, Jens Tang Olesen, som også var bager og fodboldtræner (årets træner i 1982).

Han lærte mig det vigtigste jeg har lært i skolen.

Da jeg som 13 årig dygtig og velargumenteret formand for elevrådet kæmpede for vores ret til at pynte lokalet med pornobilleder og vores indremissionske lærers uret til at ødelægge dem, sagde han med stor ro og anerkendelse: “I har fuldstændig ret. Ingen tvivl om det, så diskussionen har i vundet. – Men kan I være det bekendt, når I nu kan se det oprører hende?”

Og fordi han anerkendte min ret uden foragt, vækkede det også genklang med det ansvar, han gjorde mig opmærksom på.
En dag beklagede han sig over at han savnede elever der var gode til at drille deres lærere. Han savnede kreativitet og kærlighed og syntes vi drillede på fantasiløse og kærlighedsløse måder og mere bare var sure og tvære. I den næste tid stillede han sig til rådighed for eksperimenter med kærligt og udviklende dril, og vi evaluerede simpelthen på om det var sjovt for alle parter.

Og vi blev faktisk alle sammen gladere af det.