Da jeg kom til Danmark

10806306_540391726102729_125289254738797894_n

Af Bedrettin Yazar på Facebook

Da jeg i start halvfemserne kom til Danmark, sammen med min familie, havde vi fået vide at det var et helt anderledes land. Folk var meget frie, de havde det godt økonomisk og var glade mennesker. Jeg kan huske at sidde foran vores lille fjernsyn i vores lille hus i en lille landsby, med et lille plastik stykke i hånden og legede at det var en fjernbetjening. For det glædede jeg mig mest til at se, når jeg skulle til Danmark. Jeg havde slet ikke forventet så meget forskel på landsbyen og Danmark. Så meget at jeg de første par år, havde det svært i skolen og generelt med at falde til. Men jeg kan huske hvor glade folk var, hvor ivrige de var for at lære mig dansk og Danmark. Mine lærer gjorde alt for at jeg kunne føle mig hjemme. Mine naboer gjorde alt for at vi kunne føle os hjemme. Og det lykkes dem. Jeg følte mig hjemme og føler mig hjemme i Danmark. Jeg kan takke Danmark for mit liv idag. For min uddannelse, mit arbejde, mine gode venner og ikke mindst det liv som er så meget bedre end hvad det ville have været i mit lille hus i den lille landsby.

Jeg er ikke dansk. Det giver simpelthen ikke mening for at mig at kalde mig dansk. For mine forældre er ikke danske og jeg er ikke engang født her i landet. Men jeg føler mig hjemme i Danmark. Det eneste sted hvor jeg faktisk føler mig hjemme. Derfor vil jeg aldrig lade idioter som ham/de der begik angrebet i dag, ødelægge mit land og det samfund jeg lever i. Det skal vi ikke give dem lov til. Vi indvandrere skal endda kæmpe hårdere end andre, imod disse terrorister og deres ekstreme holdninger. For vi ved selv bedst, at rejse fra vores fattige levevilkår til et land som Danmark, er det bedste der er sket os. Hvorfor lade en håndfuld idioter ødelægge dette..