Af Lasse Jensen
Jeg modtager ugens fire første hverdage en fremgangsrig netpublikation, der det sidste år er kravlet op af klikstatistikken og nu er det 37. største website i Danmark med hundredetusinder af brugere.
Avisen er ejet – og i høj grad skrevet – af et ægtepar: den tidligere VS’er, medieforsker og spindoktor Ralf Pittelkow og den tidligere VS’er, journalist, socialdemokrat og minister Karen Jespersen, nuværende MF for partiet Venstre.
Tophistorien i 92 dage ud af 96 siden 22. maj bærer det flittige ægtepars signaturer. Tophistorien er her defineret som den, der sælger avisen på den daglige e-mail og som altid står øverst i webavisen. Kun fire gange har Ralf Pittelkow været nødt til at skrive artiklen uden fruens hjælp. Måske fordi hun siden den 22. maj har måttet henslæbe fire hverdage i Folketinget – blandt andet, ifølge Ekstra Bladet, med at stille spørgsmål til ministre for senere at bruge svaret i sin avis.

You must be logged in to post a comment.