Da hadet dræbte

utoya-1

Jeg glemmer aldrig den 22. juli 2011. Det var en af de værste dage i den nordiske historie. Men jeg tænkte også at det ville blive et vendepunkt. At nu ville nationalisme og racisme forsvinde fordi vi havde set dets rædselsfulde ansigt. Men der skete ikke rigtig noget. Lad os prøve igen. Af respekt for de 77 døde, de efterladte, og ikke mindst for vores fælles samfund. Tor Bach har skrevet nogle mindeord.

Den 22. juli 2011 var jeg på fjelltur med kolleger. Vi skulle ta ferge over et stort fjellvann frem til hytta vi skulle bo på. Mannen som førte fergen reagerte åpenbart på at en del av mine kolleger var brunere i huden enn det han var. Hans forslag til løsning av verdens problemer viste seg å være, etter noe diskusjon, å slippe atombomber over Afghanistan og Irak så man ble kvitt dritten.

Læs mere på Wikipedia her.

Reklamer