Af Leif Lønsmann
OLE DAMGAARD (1950 – 2026)
Da Ole Damgaard i januar 1992 blev udnævnt som ny programchef for DRs regionale distrikter, og dermed trådte ind i Radioens øverste ledelsesgruppe, beskrev DRs generaldirektør Hans Jørgen Jensen hans kommende opgave med ordene: ”Stillingen som programchef for DRs distrikter kræver en veludviklet diplomatisk fornemmelse parret med en vis fasthed”.
Der blev brug for begge dele. I de følgende syv år stod Ole midt i orkanens øje, mens DR gennemgik en omfattende omkalfatring fra indadvendt monopolinstitution til moderne medievirksomhed. Man siger sommetider, at i orkanens øje er der stille. Ole Damgaard, som døde den 24.oktober, vil kunne bekræfte at det ikke er tilfældet. ”Ligegyldigt hvad man som chef i DR beslutter, vil det give voldsomme reaktioner, enten hos lytterne eller hos medarbejderne”, som han sagde.
Ole Damgaard higede ikke efter popularitet, hverken internt eller eksternt. Men de forandringer, han modigt gennemførte i sine år som radiochef, har været til glæde for millioner af danske radiolyttere. Og når du, ligesom mere end tre millioner andre radiolyttere, stiller ind på DRs regionale radiokanaler eller den landsdækkende P5, skal du vide, at de er et resultat af Ole Damgaards unikke cocktail af diplomati og fasthed.
Ole havde stor forståelse og respekt for både radioens styrke og lytternes vaner. En af hans mærkesager var at radioen var til stede når lytterne havde brug for den. For Ole var det, set fra lytterside, i sig selv en kvalitet, at radioen sendte hele dagen, også selvom det betød at der skulle produceres flere programmer for de samme penge. At kvantitet, set fra lytternes perspektiv, således i sig selv kan være en kvalitet.
Det synspunkt udløste det, vi kaldte ”brødkrigen” i Radiohuset. Medarbejderne frygtede at Radioen ville udvikle sig til en ”brødfabrik”, hvor et udsøgt udvalg af håndæltet kvalitetsbrød ville blive erstattet af endeløse baner af ensartede fabriksbrød. Ole svarede igen med at det hjælper jo ikke at bageren står i baglokalet og bager håndæltet kvalitetsdej, hvis butikken ikke er åben. Han dristede sig endda til at sige at der ikke nødvendigvis i sig selv er direkte proportionalitet mellem kvalitet og antallet af fastansatte journalister. Det var stærke ord fra en tidligere tillidsrepræsentant.
Ole Damgaards tid som topchef i DR var præget af store indre stridigheder. I november 1996 var han en af de drivende kræfter i det, der internt blev kaldt ”oberstoprøret” mod DRs generaldirektør Christian Nissen. Oprøret blev slået ned, men Ole forstod at tilpasse sig de nye tider, nu som digital pioner og redaktør for DRs nye digitale radiokanal P5, som han i de første år egenhændigt redigerede via sin egen PC. P5 er i dag Danmarks fjerdestørste radiokanal. Og et levende bevis på Ole Damgaards uudslettelige aftryk på dansk radio.
At Ole samtidig var en trofast kammerat, kollega og i mange år min loyale wingman når radiobølgerne gik højt i Radiohuset, gør kun savnet større.
Bisættelsen har fundet sted i stilhed.
