Mena House

Af Leif Lønsmann

MENA HOUSE

Verdens øjne hvilede på dette hus, da jeg første gang besøgte Egypten i 1979.

Efter 12 års blodig krig i Mellemøsten var det fra dette hus, USAs præsident Jimmy Carter meddelte omverdenen, at han “efter frugtbare samtaler med israelske og arabiske ledere” havde banet vejen for “en fuldstændig og omfattende fred” mellem Israel og dets naboer.

Den 10. marts 1979 klokken 16:35 trådte præsidenten frem på terrassen, med udsigt til Pyramiderne, og erklærede at han personligt, sammen med Egyptens præsident Anwar Sadat, havde skabt grundlaget for en endegyldig afslutning på de mange krige, der også dengang prægede og plagede regionen. Og at han nu var klar til at forelægge resultatet for Israels regering.

Han sluttede pressemødet med ordene:
“Difficult issues still remain to be resolved”.

Deri må man sige at præsidenten fik ret. Men han nåede at score Nobels Fredspris i mellemtiden.

Aftalen, som var blevet forberedt i præsidentens sommerpalads Camp David og derfor bar dette navn, faldt senere fra hinanden, og blev afvist af FN og verdenssamfundet for at indeholde bestemmelser om palæstinensiske territorier uden at indddrage palæstinenserne i forhandlingerne.

Jimmy Carter valgte, med vanlig amerikansk “self esteem”, under opholdet i Mena House at bo i den suite, der bar navnet “Churchill Suiten”. Og som derfor senere også er blevet beskrevet som “the Carter Suite”.

De fleste egyptere kender i dag ikke Jimmy Carter, og tror at suiten er opkaldt efter den britiske arkæolog Howard Carter, som fandt og udgravede Tut Ankh Amons grav ved Luxor.

Og sådan er alt ved det gamle og kendte. Israel fører stadig krig, og skiftende amerikanske præsidenter blander sig stadig, med bind for øjnene og en forfængelig drøm om en Nobelpris. Det er der intet nyt i. Og Mena House er i mellemtiden blevet overtaget af Marriott.