Simrende kærlighed på Frederiksberg

Af Torben Holleufer

ANMELDELSE

Love Shop
Falkoner Salen, Frederiksberg, den 6. december, 2025

Karakter: 4/6

Love Shop lykkedes med at fylde ikoniske Falkoner og spillede en ujævn koncert med få halvstore øjeblikke

Falkoners ikoniske sal som var fyldt og en helt skrabet scene med en række spots, som lignede gadelygter og ville tændes, når der var solo. Og en veloplagt Jens Unmack, som gik på og fik understreget, hvor stort det var at stå på lige den scene. Og jeg er med ham: hans første koncert i rummet, som rent faktisk havde den akustik, som KB-hallen ikke helt havde, var Ritchie Blackmore’s Rainbow, mens min var Led Zeppelin. Og vi fik da også med, at salig Henrik Hall havde haft det som sin helt store drøm at spille netop på den scene. Jeg må sige, at han havde klædt den.
Lad mig sige det med det samme: jeg var rigtigt vild med Love Shop på Hellig Tre Kongers tid. Så er det sagt.
Det var den gang i de store år, hvor bandet var andet og mere end Jens Unmacks backingband, fordi stærke personligheder som Henrik Hall og Hilmer Hassig var med og der bare var mere bredde og ægte stjernedrys over tingene, især live. Og de omtalte konger var selvsagt Unmack selv, som er en habil sanger live og en usædvanligt god sangskriver og de to andre, som begge helt forfærdeligt gik bort alt for tidligt. Hilmer Hassig (1960-2008) – som retteligt havde forladt bandet i 2004 – var en af de bedste guitarister, der har stået på en dansk scene og Henrik Hall(1948-2011) var både som crooner, mundharpespiller og med en elegant skødesløshed, som kunne minde om Bryan Ferry, en ener i dansk rock, hvilket han også nåede at bevise på to glimrende soloalbum.
Ja, det var et var et under, at bandet rejste sig og har formået at skabe sig en ny platform, hvor dygtige Mika Vandborg i en lang årrække kunne sikre, at dem der havde hang til luftguitar, fortsat ikke følte, at de var gået forkert, når kærlighedsbutikken holdt åbent hus i kategorien velskrevne sange på dansk.

Eksalteret publikum
Så derfor var denne koncert igen skelsættende, for Vandborg var nu også gået og som the new kid on the block var selveste schweizerkniven i dansk rock, dygtige og alsidige Rune Kjeldsen, som blandt andet har The Savage Rose, Kira & The Kindred Spirits og koncerter med Steen Jørgensen, hvor Kjeldsen på akustisk guitar var en mere end habil stand-in for Sort Sol, på cv’et. Kort sagt, så var det en spændende mand, som man havde hentet ind til den største koncert i bandets levetid, og som vel at mærke ikke var mere grøn, end at han havde nået at være med på det spritnye album, som kom i sidste måned.
Kender I det, når lydmænd kører de store højtalere i stilling og beslutter sig for, at i aften går vi altså ikke ned på bas og bastromme, så hvert et slag i gryderne nærmest får karakter af en buldren?
Læg dertil en forsanger, som – bevares – når han synger igennem, som Jens Unmack specielt gjorde til sidst, trænger flot igennem den fernis af rumklang, som både giver fylde og nemt gør, at det er svært at høre hvert et ord? Unægtelig en bet, når netop Love Shop overvejende spiller sange, hvor teksterne er vigtige og som – på grund af forsangerens trods alt begrænsede tonale område – har det med at forfalde til noget, der lyder som spoken word, med en appel, som andre danske bands også har det med at forfalde til. I Jens Unmacks tilfælde betyder det, at når pengene virkelig passer, kan han køre et nærmest bowie’sk croon af, mens når der ikke lægges power i, er det vist meget godt, at publikum er der til at synge med på hver en strofe. Og det må man sige, at de gjorde på denne aften på Frederiksberg. De elskede Jens Unmack og hans band og nostalgien var til at tage at føle på, når de seriøst store sange kom i form af Love Shop-klassikere som “Drømmenes København”, “Copenhagen Dreaming”, “Love Goes On Forever”, “En nat bliver det sommer” og den største af dem alle, uimodståelige “Alle har en drøm at befri”.

Hilmer-lektien læst
Og netop på den sidste syntes Rune Kjeldsen i den grad at have læst på Hilmer Hassig-lektien og leverede alle de rigtige chops, som vi sådan elsker fra “Copenhagen Screamin'”-tiden, altså koncertfilmen som er en af de bedste i dansk rock.
Den sang – altså “Alle har en drøm at befri” spillet af den guitarist blev ikke bare en ægte hyldest til den store Hassig, men også et bevis på, at man i Rune Kjeldsen har fået en guitarist, som i alsidighed og stil nærmest bygger broen tilbage til de store år. For han var altså her og der som solist med et væld af guitarskift undervejs, hvor han ikke mindst fik vist smagsprøver på et lækkert slidespil på sin gamle Fender Stratocaster.
Som på den lækre “Den længste drøm er alt for kort”, hvor guitarens linjer var som flystriber på himlen, mens det sublime popnummer havde en drømmende kvalitet. Og så kan han altså noget, der næsten fremkalder guitarister som Tom Verlaine og kun kan blive virkeligt godt, når han for alvor finder sig hjemme i Love Shop.
Der var selvfølgelig ting, som virkelig fungerede, hvor den skævhed, som altid har været et særkende, kom til sin ret og hvor kapelmester Mikkel Damgaard med sine keyboards fik det hele til at lette, som på “Skandinavisk lyst” med dens firnurligt mundrette tekst, hvor både den da netop afdøde Henrik Hall (albummet kom i 2012) og sågar den legendariske punksanger fra Before, Fritz Fatal, bliver nævnt. Her klædte det Love Shop at parkere den tunge bas/tromme et øjeblik og lukke lyset og luften ind i arrangementet.
Andre store øjeblikke var ørehængeren fra det netop udsendte album med den spøjse titel, I Love You, Goodbye, hvor sangen “Kongedybet” – som egentlig er en sejlrende i Øresund ud for Københavns havn – foldede sig ud med den slæbende og flotte tromme fra Thomas Duus, som er Love Shop’s særkende og hvor tyngden kom til sin ret.
Nej, det var en ret fin koncert, hvor specielt en fantastisk afslutning og en ny guitarist, som bliver en stor gevinst, trods alt peger videre op mod stjernerne. Specielt hvis man bliver venner med lydfolkene og alsidigheden i udtrykket får større plads.
For vi ved jo med Love Shop og Jens Unmack, at hvor andre ikke går ned på udstyr, går de ikke ned på sange af stor kvalitet.
Fire ekstranumre blev det til og den søde forsanger hilste på sin stadig næsten kejtede måde på sine fans, hvorefter han gik ud. Lydmanden var nu ikke helt færdig og Elvis’ “Always On My Mind” spillet alt for højt var et gå-hjem-bolsje, der ville noget. Men så tog han sig sammen og leverede åbneren til Sex Pistols’ Never Mind The Bollocks.
Befriet gik jeg hjem.

Sætliste:
Drømmenes København
21 gram
Kongedybet
Skandinavisk Lyst
Love Goes on Forever
Drømmeslottet
Frem for at gå
Sølvstjerner af guld
Fremmedlegionær
Alle har en drøm at befri
Skøjteløb på Bagsværd Sø
Kræmmersjæl
Hugorm
Leve er at dø med stil
Den længste drøm er alt for kort
En nat bli’r det sommer
Ægte Nordic Noir
Skyggehjerte
Et kors i dit vindue

Ekstra:
Fuck min højdeskræk
De røde dråber
Bellavista Sol
Redningsklar

Foto + video: Thomas Willer.

Anmeldelsen blev først bragt i Gaffa, men blev herefter nedtaget efter ønske fra Live Nation, red.