Af Allan Mylius Thomsen i Gamle København:
SAGA BIOGRAFEN VESTERBROGADE
Interiøret i Saga Bio, Vesterbrogade 25. Dansk film havde sin storhedstid i 1930-40’erne. Det lykkedes filmproducenten John Olsen fra Saga Film at få staten til at give ham en biografbevilling til en stor Københavnsk premierebiograf. Det blev til Saga Teatret på Vesterbrogade 25.
Arkitekterne bag den nye storbiograf var Wittmaack & Hvalsøe og Christiani & Nielsen var entreprenører. Byggesummen af biografen løb op i omkring tre mill. kroner. Saga Teatertes lærredet var Nordens største. Det målte 9 gange 7,5 meter. Hele salen blev beklædt med 2,5 – 3 meter høje palisander træpaneler og der var indirekte loftbelysning i lameller. Saga Bio var med sine 1513 pladser Københavns tredje største kun overgået af World Cinema og Palads Teatret.
I foyeren var der parketgulv med et indlagt vikingeskib der symboliserede Saga Bios navn og væggene var beklædt med Elmetræs paneler fra gulv til loft. I forhallen var der fire billetkontorer – anbragt i zig-zag på den ene side, så ingen står i vejen for hinanden og hvert kontor kan betjene hver sin forestilling.
Saga Bio blev indviet d. 31. december 1941 med den danske film “Frk. Kirkemus” fra Teatrenes Filmskontor. Denne film var blevet færdigindspillet allerede i sommeren 1941, men val blevet gemt til Saga Bios åbning.
Omkring 1971 begyndte det langsomt at gå ned ad bakke for Saga. I 1973 overtog Børge Slot, tidligere Scala Bio, den daglige ledelse af Saga, der på det tidspunkt havde biografen 2086 pladser. Dette antal blev i 1975 reduceret til 1822, men det var svært at få en nogenlunde belægningsprocent.
I 1979 kom der nye tider for Saga. Den ombygges til en tresals biograf med 1282 – 138 og 135 pladser. Her startede biografens forfald. Filmenes kvalitet dalede og den hæderkronede storbiograf endte sine dage som pornobiograf. I 1985 var man lejlighedsvis begyndt at bruge den store sal som koncertsal for rockmusik. Der var flere penge i disse arrangementer, og med udgangen af juni 1985 ophørte Saga som biograf. Både Studio Bio og Saga Bio blev til manges beklagelse revet ned i sommeren 1997.
Foto Krass Clement.