Af Hans Henrik Schwab

FARVEL TIL EN VEN – Peter Rønnov-Jessen in memoriam

Peter Rønnov-Jessen – min gamle ven, studiekammerat og forfatter – er død kort efter sin 70-års fødselsdag. I sidste måned skrev jeg i anledning af Peters runde dag et lille fødselsdagsportræt. Det kan jeg desværre nu genopslå – som en nekrolog. Jeg vil derfor igen lade tankerne vandre tilbage …

… til 1980, hvor Peter og jeg mødtes første gang på Institut for Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Vores respektive udgangspunkter for dette møde var højst forskellige: Jeg var ung, uskyldig nystartet studerende, mens Peter var en noget ældre, knap så uskyldig studerende, der havde afsluttet sit hovedfag i engelsk og allerede underviste i dette fag som amanuensis. Bifaget på litteraturhistorie var bare noget, han skulle have overstået. Trods dette udgangspunkt udviklede vi en slags venskab på anden hånd, dvs. mest gennem ’our mutual friend’ og medstuderende Peter Wellendorf (som også kom fra Hasseris i Aalborg), og oplevede sammen mange fornøjelige og barokke stunder, som jeg ikke skal underholde med her: Kender man Peter, kender man også hans sans for absurditeter, sort humor og practical jokes!

Nej, her skal det handle om Peter som forfatter, for i 1985 debuterede Peter som prosaist med novellesamlingen UNATURLIG OMGANG MED FÅR, der blev modtaget som en fornyelse i dansk samtidslitteratur – ligesom titelnovellen må siges at repræsentere en frapperende fornyelse af den klassiske hyrdedigtning (jf. omslagsillustrationens pastorale)! Jeg var behørigt imponeret – og blev det ikke mindre, da Peter året efter romandebuterede på selveste Borgens Forlag med romanen ZERO, der fik følgende skudsmål af Carsten Jensen i Politiken: ”Overraskende, underholdende og fremfor alt meget anderledes end det meste af, hvad dansk litteratur normalt byder på.” Anderledes med sine humoresker og grotesker i en altid suveræn sproglig og stilistisk sikker udførelse. Det blev starten på et prosaforfatterskab, der kunne have fortjent en højere grad af kanonisering. Som Rane Rørdam Knudsen fastslår på Litteratursiden.DK: ”et forfatterskab, der – hvis jeg må udtrykke det med en klædelig Rønnov-Jessensk overdrivelse – er tusindfold dén interesse værd, det hidtil har fået, både litteraturvidenskabeligt og underholdningsmæssigt.”

Omtrent samtidig med Peters romandebut indtrådte jeg i redaktionen af tidsskriftet Passage, hvor vi et par år efter, i 1989, fik den originale ide at invitere en række forfattere til at skrive en roman på max. 1 A4-side! En af disse miniromaner var i øvrigt Peer Hultbergs ”Tobiasdage”, der inspirerede ham til den prosaform, han siden brugte i BYEN OG VERDEN. Et af de andre romanbidrag var – efter mit forslag – Peters gotiske pastiche ”Kjerlighedens Gjerninger”.

Året efter afsluttede jeg mit konferensstudium og have egentlig ikke forestillet mig, at Peter og jeg skulle få mere med hinanden at gøre, men det skulle gå anderledes.
I 1990 blev jeg således ansat som redaktør på Borgens Forlag, og en januardag i 1991 sad jeg i forlagets kantine med Per Aage Brandt, da Peter – der nu havde udgivet tre romaner på forlaget – trådte ind. Det var tilfældigvis min fødselsdag, og på Borgen var der tradition for, at man drak chokolade på fødselsdage, så jeg oplevede den dag det, ingen andre formentlig er blevet til del: at fejre fødselsdag i selskab med Peer Aage Brandt og Peter Rønnov-Jessen – med dejlig chokolade og kager til!

Endnu senere i 90erne skulle jeg sågar blive Peters redaktør – nu på L&R – da han udgav romanen ADÈLE (1998): en erotisk thriller, der gennemspiller et af de store temaer i moderne litteratur: konflikten mellem den borgerlige orden og drifternes kaos. Det er måske ikke Peters hovedværk, men det er hans ubetinget største succes, der allerede på udgivelsesdagen sikrede ham flotte anmeldelser, avisinterviews og tv-optræden. Bogen kom sågar senere som paperback, og Zentropa sikrede sig filmrettighederne.

Måske var det ikke helt tilfældigt, at Peter og jeg skulle mødes igen i flere tempi, for når jeg læser Peters romaner forlæns kronologisk, er det som at tage på en baglæns rejse tilbage i mit liv – til de steder, hvor jeg gennem årene har boet, og som Peter forunderligt nok også har krydset, om end ikke altid på samme tid. Så her vil jeg invitere på en lille ’sentimental journey’ gennem Peters episke forfatterskab – en rejse med et episk eksprestog nordpå gennem en række østjyske stationsbyer:

STATION TO STATION

Vi starter i Aarhus, hvor Peter og jeg som nævnt mødtes første gang. Hans to første romaner, ZERO ELLER KØDETS FORBANDELSE (1986) og DEN MUSSELMALEDE KVINDE ELLER GENTAGELSEN (1988), udspilles således i Aarhus i og omkring universitetsmiljøet, og allerede debutromanen anslår i Apokalypsens form – og med Statsbibliotekets Bogtårn som et moderne Babesltårn – det undergangstema, der går igen i Peters forfatterskab. Romanens afsluttende syndflodsagtige oversvømmelse foregriber nærmest vore dages voldsomme skybrud i det østjyske! I Peters dystopiske danmarksbillede stander Riget i bogstaveligste forstand i våde …

Fra Aarhus tager vi toget til den østjyske handelsby Hadsund ved Mariager Fjord – Hans Kirks barndomsby som beskrevet i erindringsklassikeren SKYGGESPIL – som endnu var stationsby, da Peter boede der i nogle tidlige teenageår i sidste halvdel af 60erne (det var ikke længere tilfældet, da min familie flyttede til byen i starten af det følgende årti, hvor man valgte at satse hele butikken på fremtidens transportform: privatbilisme!). Denne formative periode af sit liv har Peter beskrevet i det fine lille erindringsessay ”Pokermania på Afholdshotellet” (IN: HADSUND KRØNIKEN, 2007). Det var også i Hadsund, Peter mødte den dansklærer, Anna Lorentz Nielsen (senere min mors gode kollega på Hadsund Skole), som blev en stor sproglig og litterær inspirator for ham, og som han altid har talt varmt om.

EN SIMPEL HISTORIE (1989) foregår ifølge ovennævnte Litteratursiden.DK – der i øvrigt har nogle fortrinlige introduktioner til Peters værker – i den ”fiktive østhimmerlandske by Østerlund”, som allerede blev introduceret i hans anden roman, og efterfølgeren, NULSTILLLELSEN (1993), i en ”mystisk provinsby”; men kender man Hadsund, er man ikke tvivl om, hvor de to romaner ’reelt’ foregår. Førstnævnte fortælling – endnu en forfaldsroman med civilisationskritiske undergangsvisioner – udspilles således på et gods, som i virkelighedens verden hedder Thygeslund, og som allerede i 1800-tallet skrev sig ind i litteraturhistorien, da selveste I.P. Jacobsen, hvis onkel ejede godset, i det tilhørende lysthus påbegyndte novellen ”Mogens” med den berømte åbningslinje: ”Sommer var det”. Tilsvarende genkender man i NULSTILLELSEN ikke blot det lokale hotel, men også Hadsunds gamle svingbro. Imidlertid har Peter så at sige svinget hele den fiktive by nogle grader i forhold til virkelighedens Hadsund. Hvilket understreger, at Peter som forfatter ikke er socialrealist, men snarere en af modernismens sære fortællere, der i sit romanunivers nok tager afsæt i en genkendelig virkelighed, men hvor de konkrete fysiske lokaliteter i fiktionen transformeres – og derealiseres – til abstrakte rum og mytologiske landskaber.

NULSTILLELSEN er måske Peters mest komplekse værk med sine mange intertekstuelle referencer (også til pulp og populærkultur) og sin beskrivelse af entropien i en eftermoderne verden.
Det var efter disse to romaner, jeg blev Peters redaktør på L&R, hvor vi udgav den nævnte ADÈLE samt et par andre romaner: den kafkaske GRUNGEN (2003) og en samlet, gennemskrevet udgave af de to første romaner med den betegnende fælles undergangstitel BABEL BABEL (2001). Få år efter gik også forlaget under, i hvilken forbindelse Peter i en Politiken-kronik sagde farvel til det ”vævre lille forlag”. Men lad os ikke opholde os yderligere: Vi skal videre nordpå: til Aalborg, som er både min og Peters barndomsby, hvor blæsten går frisk over Limfjordens vande – og hvortil hans familie flyttede, da Peter var mindre end et år gammel. Derfra hans verden går.

Peters seneste to romaner (når bortses fra en velturneret metakrimi i Simenons manér) er således REPARATION AF SPUNSVÆGGE (2007) og OLDTIDSKUNDSKAB (2010), der begge foregår i limfjordsbyen, som man også kender fra Peters bysbarn, generationsfælle og ven Jens-Martin Eriksen, der i NATTEN ER JORDENS SKYGGE (2022) dog beskriver et noget andet Aalborg – Vestbyens barske ghettosamfund – end det Hasseris, man finder i Peters bøger. I den første fortælling tager romanens Peter fra København til Aalborg for at rydde op i dødsboet efter sin forældre og rammes her af en tiltagende uvirkelighedsfornemmelse (forfatterskabets førnævnte derealisation), mens han fotografisk forsøger at fastfryse fortiden; og i den anden er hovedperson helt bogstavelig på sporet af en svunden (old)tid: i form af en psykedelisk tidsrejse tilbage til teenage-årene i et forsøg på at gøre en afgørende hændelse om. Disse to ’hjemstavnsromaner’ tilfører forfatterskabet en ny undertone af eksistentiel alvor og menneskeligt vemod over den tabte tid: et litterært sorgarbejde, der klæder Peters forfatterskab.

Hermed har vi – ligesom hovedpersonen i OLDTIDSKUNDSKAB – været på en tidsrejse og taget hele turen tilbage fra studietidens Aarhus over den tidlige ungdoms Hadsund tilbage til barndommens Aalborg, men faktisk bør vi slutte et helt andet sted, for Peter er født på Frederiksberg, og da jeg var hans redaktør og selv boede på Frederiksberg i 90erne, var han ’tilbage’ i den grønne bydel: på Henrik Ibsens Vej og med kontor på den nærliggende Alhambravej lige over for mit nuværende forlag – så der krydsedes vore veje igen med en lille tidsforskydning. Fra sit private domicil havde Peter udsigt ned til tidligere statsminister Poul Schlüters lejlighed på Henrik Ibens Vej, og dette scenarie – en mand, der i princippet kunne skyde landets statsminister fra vinduet i sin lejlighed – har Peter flere gang nævnt som udgangspunkt for en mulig ny roman (faktisk indledes hans debutroman med en videosekvens af skudattentatet på JFK fra et vindue i Dallas).
Den roman får vi nu desværre aldrig …

Fare thee well, old friend!

NB Anne-Marie Christensen oplyser, at Peter bisættes fra Søndermarken Krematorium, lille sal, lørdag 20/1 kl. 13.