Af Leif Lønsmann

NEGERMUSIK

I dag for 90 år siden, den 19. oktober 1933, ankom jazzmusikeren Louis Armstrong til København for at give en koncert i Tivoli.

Det var for sin tid meget usædvanligt og modigt at spille jazz i det offentlige rum. Jazzmusikken blev anset som primitiv og farlig, ikke mindst i det klassiske musikmiljø og i Statsradiofonien (DR).

I Statsradiofoniens Programudvalg advarede komponisten August Enna således imod at DR skulle optage koncerten. Jazzmusik var ifølge komponisten ”en ækel og en styg Udvækst på Musikkens ædle Kunst, et Dilletanteri i en brutal Iklædning, som snarest skulle vende tilbage til sit Ophav – Niggerne – med Tudehorn og andre Spektakel-instrumenter”.

Statsradiofoniens grundlægger Emil Holm kaldte jazzen for ”kasserollestøj” og ønskede ikke at engagere ”negermusikere” i radioen. Pressen skrev, at jazzen repræsenterede ”den uforlignelige aberytme, de sorte djævle ejer frem for alle andre”. Og vores alle sammens Carl Nielsen havde allerede i 1931 advaret mod ”den åndelige degradering af tidens musik” med ordene: ”Aldrig før har Musikkens Kunst været så ilde stedt som i dette Øjeblik. Fra at være en Aandelig Værdi, som vi alle samledes om, er den blevet en Skøge, som tilbyder sig fra aabne Døre og Vinduer, fra Kælderhalse og stinkende Jazzbuler”.

Louis Armstrongs koncert i Tivoli blev optaget, ikke for at blive sendt i radioen, men for at indgå i en komediefilm ”Danmarks Radio – København – Kalundborg”. Og derfor er det dokumenteret hvordan Armstrong i filmen blev introduceret for publikum af koncertens konferenciers, Ludvig Brandstrup og Ib Schønberg. Sidstnævnte med sortsværtet ansigt for ligesom at lægge op til hvad publikum skulle opleve.

Da Armstrong var klar til at gå på scenen, blev han introduceret af Brandstup med følgende ordrette citat: ”Det er Tropenat i Junglen, og den sorte Brøleabe med de store hvide Tænder og de stærke Gribehænder kravler rundt i Skovens Kroner, brølende i stygge Toner. Styrter med et Hyl fra Grenen: Louis Armstrong er på Scenen!”.

Da Armstrong havde forladt scenen, indtog Ib Schønberg den, med sortsværtet ansigt, og gav en parodi på Armstrong, blandt andet med denne sang: ”I am black nigger boy, black i face og black på tøj, sko og slips og vest og frak’, hele møget black”.

Da Louis Armstrong fyldte 100 år den 4. august 2001 udnyttede jeg min titel som radiodirektør til at give ham en posthum undskyldning på DRs vegne, og vi fejrede hans fødselsdag med 15 timers jazz i radioen og en landsdækkende Armstrong-turné med Radioens Big Band. Et par år efter lancerede vi en 24 timers jazzkanal, DR Jazz, som nu er kendt som P8 Jazz.