AfD, hvis der var landdagsvalg på søndag, ville få suverænt flest af stemmerne: 35 %

Af Peter Tudvad

FRISTATEN SACHSEN, DEN KONSERVATIVE MIDTE OG DET TYSKE “ALTERNATIV”

Det tyske forbundsland Sachsen er ikke stort, geografisk ikke engang halvt så stort som Danmark; og med fire millioner indbyggere har det heller ikke mere end to tredjedele af, hvad det danske kongerige har. Men fristaten, som den titulerer sig, er i den tyske forbundsrepublik af relativt stor betydning, dels af historiske grunde (jf. de ottonske og wettinske fyrsteslægter samt ikke mindst reformationen), dels af aktuelle grunde. Sachsen står i den offentlige forståelse som indbegrebet af Dunkeldeutschland, det mørke, dystre Tyskland, hvor en romantiserende flirt med fortidens dunkle kræfter florerer. Ingen steder står det højreradikale parti AfD – Alternative für Deutschland – så stærkt som her, næppe noget andet sted er så mange flygtningecentre blev angrebet og antændt under flygtningekrisen i 2015-2016, ingen andre steder ser man med så stor skepsis på forbundsrepublikken som sådan, som man gør her.

Nu viser en dugfrisk opinionsundersøgelse, at AfD, hvis der var landdagsvalg på søndag, ville få suverænt flest af stemmerne: 35 %. Næstflest ville det konservative parti, den kristendemokratiske union, CDU få: 27,5 %. Siden det seneste landdagsvalg i 2019 har CDU ledet en koalitionsregering med juniorpartnerne Grüne og SPD. De to småpartier står i meningsmålingen til af få hhv. 6 og 7 %, akkurat over spærregrænsen på 5 %. At de overhovedet kommer i landdagen ved næste valg, nemlig om et år, er langt fra sikkert, da deres sikre stemmer ligger under grænsen. Under alle omstændigheder tyder intet på, at koalitionsregeringen vil kunne fortsætte efter næste landdagsvalg. I så fald skal CDU under ledelse af ministerpræsident Michael Kretschmer yderligere forhandle med lige så diminutive, men profilhungrende partier som det liberale FDP og det socialistiske Linke. Eneste alternativ er et tabubrud i form af et regeringssamarbejde med AfD.

Et CDU-samarbejde med AfD ville netop være et tabubrud. Men ét er imidlertid dette tabubrud, som det ville være set under de etablerede partiers synsvinkel, noget andet at det heller ikke ville bekomme AfD synderligt vel, da utilfredsheden med CDU og Kretschmer blandt højreekstremisterne er høj, ekstremt høj. AfD har da heller aldrig lagt skjul på, at deres mål på sigt ikke bare er at blive et folkeparti (hvilket man i Tyskland typisk forstår som et parti, der får mere end 20 % af stemmerne), men at få absolut flertal i parlamentet, dette være sig forbundsdagen i Berlin eller landdagen i Dresden. Dertil kommer, at landdagsvalg i Sachsen ofte influeres af, hvor tilfredse eller især utilfredse sachserne er med forbundsregeringen i Berlin, aktuelt den såkaldte Ampelkoalition, lyskurvskoalition, bestående af SPD, Grüne og FDP. 78 % af sachserne er ifølge meningsmålingen utilfredse eller sågar meget utilfredse med forbundregeringen, en helt ekstremt høj procent.

Hvordan er udsigterne så for næste års sachsiske landdagsvalg? Alarmerende, tør man nok sige, da de etablerede partier vil komme under et så massivt pres fra højreekstremister med en kolossal opbakning i befolkningen og dermed et parlamentarisk mandat, man vanskeligt ville kunne forsvare over for samme at sidde overhørig. Hvad gør Kretschmer så? Han kan forsøge at lave en art samlingsregering med småpartier fra højre til venstre, hvilket kunne synes at have opbakning blandt mindst halvdelen af vælgerne, da CDU er det parti, som færrest af princip ville vægre sig ved at vælge og se som del af en regeringskoalition. Men hvordan forene så forskellige partier som det liberale FDP med det socialistiske Linke? Hvis en sådan koalition bliver lige så kaotisk som lyskurven i Berlin, er det ikke vanskeligt at forestille sig, at AfD fortsætter sin himmelflugt i meningsmålingerne – og ved det efterfølgende valg. Måske højreekstremisterne så når deres forjættede mål …

Imidlertid er der en ubekendt faktor i hele dette spil, nemlig politikeren Sarah Wagenknecht. Hun er fortsat medlem af Die Linke, men sysler med planer om at danne sit eget parti, en – populært sagt – populistisk udgave af Die Linke, hvor der fx er plads til en skeptisk flygtningepolitik. I andre delstater har det ved opinionsundersøgelser vist sig, at hun med sit eget parti uden videre kunne få o. 20 % af stemmerne. Noget lignende synes også at være tilfældet i Sachsen, hvor 29 % af vælgerne kunne forestille sig at give hendes parti deres stemme. Skulle hendes mulige partidannelse ved næste års valg komme i landdagen med fx 15 % af stemmerne, som især ser ud til at ville komme fra AfD, vil situationen med ét være en ganske anden: to stærke yderfløje over for en traditionsbåren midte med CDU i front. Måske vil dette scenario gøre en CDU-ledet koalitionsregering relativt stærkere, relativt, men ikke nødvendigvis reelt.

Summa summarum, det er spændende at bo i Sachsen, men også en kilde til stor nervøsitet for den politiske fremtid midt i Europa.

• Kilde: Sächsische Zeitung den 31. aug. 2023