Af Lars Movin

JACK SMITH & THE BAUDELAIRIAN CINEMA
(Cinemateket i aften kl. 21:30)

Så er det i aften (onsdag), at vi i Cinemateket viser det dokumentariske portræt “Jack Smith and the Destruction of Atlantis” (Mary Jordan, 2007). Arrangementet indgår i serien “Amerikansk Avantgardefilm”, som nu kører på sin 7. sæson siden starten i 2016.

Gennem en overdådighed af arkivmateriale og vidner fortæller Mary Jordans film historien om fotokunstneren, filmmageren og performance-pioneren Jack Smith (1932-1989) – og naturligvis ikke mindst om undergrundsklassikeren “Flaming Creatures” (1963), som vi indledte nærværende sæson med den 28. april.

Den illustration, der følger dagens opslag, er forsiden af en af de få eksisterende monografier om Jack Smith, “Flaming Creature – Jack Smith: His Amazing Life and Times”, der udkom i 1997 i forbindelse med en udstilling på The Institute of Contemporary Art / P.S. 1 Museum. I bogen, der er rigt illustreret med fotografier fra Smiths barokke og flamboyante værker inden for forskellige medier, findes tekster af en række prominente skikkelser, heriblandt Richard Foreman, Susan Sontag, Ronald Tavel, J. Hoberman og Penny Arcade. Samt ikke mindst naturligvis Jonas Mekas, som tilbage i første halvdel af 60’erne var den første til at forsvare Smith og sørge for, at hans film blev vist – også selv om det på et tidspunkt kostede ham (Mekas) en tur i fængsel.

Jack Smiths hovedværk, “Flaming Creatures”, havde New York-premiere i Bleecker Street Cinema den 29. april 1963, og da biografens ledelse efterfølgende fik kolde fødder og lagde afstand til undergrundsscenen, gik Mekas til modangreb i sin ugentlige klumme i The Village Voice, hvor han under overskriften “Baudelairean Cinema” formulerede et manifest-agtigt forsvar for “Flaming Creatures” og en række lignende film og skrev, at de repræsenterede en bevægelse, der udgjorde “the real revolution in cinema today”. Disse film, fortsatte han, “are illuminating and opening up sensibilities and experiences never before recorded in the American arts; a content which Baudelaire, the Marquis de Sade, and Rimbaud gave to world literature a century ago and which Burroughs gave to American literature three years ago. It is a world of flowers of evil, of illuminations, of torn and tortured flesh; a poetry which is at once beautiful and terrible, good and evil, delicate and dirty. (…) These artists are without inhibitions, sexual or any other kind.”

Men – sluttede Mekas – naturligvis (og måske heldigvis) var den type film ikke for alle: “As there are poets appreciated only by other poets (…), so there is now a cinema for the few, too terrible and too ‘decadent’ for an ‘average’ man in any organized culture. But then, if everybody would dig Baudelaire, or Sade, or Burroughs, my God, where would humanity be?”

Få hele historien om queer-ikonet Jack Smith i aftenens dokumentarfilm i Cinemateket – for yderligere information om arrangementet samt billetreservation, se link her.