Af Jesper Lehmkuhl

Der bliver slet ikke stillet spørgsmål nok ved denne krig. Det er en katastrofe. Det er en kompliceret konflikt, der har to hovedårsager. Den interne borgerkrig efter kuppet/revolutionen i 2014 og Stormagtspolitikkens genkomst.
Pressens rolle som cheerleaders for krig har været overvældende. Jeg har aldrig oplevet så ensidig en dækning på alle platforme. Ikke engang Irakkrigen blev dækket så ensidigt. Der var stemmer, der tvivlede, talte imod. I dag bliver man udskreget som Putin puppet, hvis man blot forsøger at nuancere. Vi får fortalt at fred ikke er en mulighed og dog har en mængde dårlige valg og beslutninger ført til denne helt unødvendige konflikt.
Ukraine taber denne krig. Ukraine bliver ødelagt og jo længere krigen trækker ud, jo større tab, både menneskeligt og økonomisk vil vi se. USAs rolle her må ses efter i sømmene. Fra kuppet til i dag. Narrativet om russisk ekspansionisme kan ikke alvorligt fortsættes i en kontekst, hvor NATO alliancen har udviddet ind i Østpagtens gamle lande helt op til Ruslands grænse. Vi, i Vesten, kan mene at vi ikke truer andre gennem NATO, men det er et vanvittigt argument, hvis du spørger alle lande uden for NATO pagten. Alle ved at NATO er den absolutte militære dominator på planeten. Vi kan ikke være så ignorante ikke at ville se det. USAs krige de sidste 20 år burde understrege det hvis ikke almindelig fornuft kan. USA har lige forladt Afghanistan efter 20 års krig, brugt vanvittige summer og efterladt et land i absolut ruin. Se på Libyen, Irak. Kaos. Nu er turen kommet til Ukraine. Samme procedure. Regimechange i 2014 og en efterfølgende borgerkrig. En krig med Rusland på den ene side, NATO-proxi, på den anden.
Ukrainerne, ihvertfald de ekstreme nationalister er blevet USAs partnere i Ukraine. Det er dem, der skubber på konflikten i Donbas. Dem, der har foretaget så mange absurde valg i deres forhold til russisk sprog og Ruslands historiske indflydelse og tilstedeværelse i regionen. En etnonationalistisk konfrontatorisk linie der på alle måder er håndteret udemokratisk og med diktat fra Kievregimet efter kuppet. Der var mange ting, der kunne være gjort anderledes og med respekt for det store antal mennesker i landet med tætte bånd gennem generationer, familiemæssigt, kulturelt og handelsmæssigt til Rusland. Den, hvis demokratisk valgte præsident blev jaget ud af landet. USA har rent faktisk bildt Ukrainerne ind at de kunne vinde en krig mod den militære stormagt Rusland. Vanvid. Hvem ved deres fulde fem kunne dog tro på den slags nonsens? Nu er vi her. Hele Østeuropa er forvandlet til en krudttønde. Bare et år efter USA forlod Afghanistan!
2021 var et dårligt år for den amerikanske krigsindustri. Omsltningen faldt. Man løb tør for fjender og fjendebilleder. Det gør omsætningen ikke mere. Alle opruster igen. USAs forsvarsminister kom lige fra en bestyrelsespost i det firma der sælger alle de Javelins, der bliver talt om som supervåbenet der skal slå russerne. McCain, Biden, Nuland og andre har været til stede i Ukraine siden kuppet. Fortsat mantraet om at Ukraine militært kunne løsrive sig fra Rusland. Sandheden er at Ukraine taber krigen. Ukrainske mænd bliver smadret på slagmarken. Byer bliver jævnet og landsbyer i de fattige provinser bliver gjort ubeboelige. Bedsteforældre bliver bombet. Befolkningen lider, bliver fordrevet internt eller må flygte ud af landet. Nu har Biden lige igen foreslået en bevilling på 33 milliarder dollars. Noget, en del, vil gå til våbenindustrien. Noget vil gå til uafhængige medier i Ukraine (oligarkerne ejer medierne i Ukraine, tag ikke fejl af hvor de penge havner) osv. Ukraine bliver et meget mindre Ukraine efter krigen. Vi ved endnu ikke hvor meget territorie det mister. En ting vi ved er, at når sjakalerne er færdige med at fortære kadaveret er de over alle bjerge. Taiwan er mit bedste bud. De kommer ikke til at rydde op efter sig. De vil efterlade landet i samme stand som de efterlod Irak, Libyen og Afghanistan. Et mindre Ukraine, langt fattigere end nu og nu er slemt, endnu mere korrupt, et land i opløsning. Ødelagt. En gave til EU. Fuld af fanatiske nationalister, bevæbnet til tænderne med moderne vestlige våben og intakte netværk til en lang række højreekstremistiske organisationer i Vesten, bitre på Europa og Vesten over at have tabt krigen og fælelsen af at være blevet ladt i stikken.
Der opstod et magtpolitisk vacuum under Trump. Måske kunne han have forhandlet en fred. Men i USA blev han malet som en Putin Puppet, hvilket effektivt bandt ham fra at forhandle med Putin og Ukraine. Kampagnen mod ham var overvældende. I det vacuum forsøgte Europa selv at forhandle en løsning. Minsk aftalen. Havde man mere ihærdigt forfulgt det spor, kunne denne konflikt stadig være en lokal stilstand i Østukraine. Trumps håbløse udenrigspolitik og manglende indsigt i forhold uden for USA, fik alle i Europa til at tvivle på USAs fremtidige rolle. USA mistede indflydelse, anseelse. Mange begyndte at tvivle på om USA overhovedet kunne håndtere deres egne problemer. Stormen på kongressen understregede kun billedet af et land i dyb intern krise og konflikt. Ind kom Biden og ville som noget af det første vise at nu var USA tilbage. En typisk amerikansk måde at vise det på i sammenhængen Ukraine var at smide de Minskaftaler væk der var lavet i Europa mellem Tyskland, Frankrig, Ukraine og Rusland. Europa havde rent faktisk selv formået at forhandle en slags fornuftig aftale på plads, der ikke helt blev overholdt men trods alt et forsøg der kunne være en retning USA kunne have støttet med deres politiske vægt og magt. Alt det blev smidt overbord. Det er en skam. Zelinski blev bl.a. valgt af mere end 70% af befolkningen for at forfølge en fred mellem øst og vest Ukraine. Det er meget vigtigt at holde fast i. Han fik folkeligt mandat til Minskaftalerne. De fleste Ukrainere ville have fred. Det kan ikke understreges nok. De ville ikke kæmpe til den sidste ukrainer var død og deres land lå i ruiner. Der var håb i befolkningen for en bedre fremtid i et fattigt oligarki med lidt demokratisk pynt men fred og stabilitet er grundsten for ethvert land. Ukraine taber stort her. Europa taber stort.
Samtidig er der ikke noget europæerne hellere vil end et tæt forhold til USA. De er vores venner. Vi elsker mange ting fra USA. Vi er blevet beriget med mange ting fra amerikansk kultur. Venskaber og samarbejder der alle steder ses som uundværlige. Men de har altså denne ting med krig og våben som løsningmodel. Det er ikke hvad mennesker flest har brug for. Vi har brug for fred. Det er derfor vi har NATO. Sikkerhed. Europæerne har været mere glade for NATO end USA i mange perioder. USA betaler … Garanterer vores sikkerhed. Vi har ikke engang i de fleste lande betalt de 2% som medlemskabet lægger op til. Den klarer USA. Så det er et dilemma. NATO har denne open door politik. Det har været fint for mange. Lige nu, i Ukraine er denne politik dog det modsatte af sikkerhed. Den skaber usikkerhed og konflikt med russisk sikkerhed. Det burde forhandles. Kun en kultur, der er vant til at dominere kan ikke acceptere en forhandling der også kan garantere sikkerhed for nationer uden for NATO pagten.
NATO blev skabt som en forvarspagt mod Sovjet. For Rusland er den altså en trussel. Det er en god idé ikke at have NATO og Rusland dør om dør. Derfor var der megen fornuft i Minskaftalerne. Ukraine som neutral buffer mellem stormagterne. Også for Ukraine ville en sådan aftale være fordelagtig. Rusland var Ukraines største handelspartner. Ingen grund til at smide den historie væk. Som neutral, i et fattigt land som Ukraine, kunne neutralitet gøre det muligt, med større velvilje fra EU, at samarbejde både med øst og vest. Ukraine kunne blive denne bro. Vokse uden at vælge side. Godt internt i landet for dem der vil Vest og godt for det store antal med tætte bånd til Rusland.