EN KØ AF MISTILLIDSVOTUM’ER

Af Carsten Jensen, Forfatter

En kender af britisk politik sagde for nylig, at grunden til, at Boris Johnsons popularitet lige nu er i drastisk fald, ikke er, at han bliver grebet i den ene løgn efter den anden, men at folk føler, at de bliver talt til som dumrianer.

Jeg er ikke helt klar, hvordan man skal skelne. Føler man sig ikke også dum og undervurderet, når man bliver løjet for? Jeg har alligevel tænkt en del over udsagnet i disse sidste dage under den såkaldte regeringsrokade. For jeg føler, at jeg som borger ikke blot bliver løjet for, men også regnet for et fjols.

Transportminister Benny Engelbrecht blev tvunget til at gå af som transportminister, fordi han sidste sommer i forhandlingerne om den såkaldte infrastrukturaftale tilbageholdt væsentlige oplysninger om de udslip af CO2, der er forbundet med anlægsarbejderne, hvis samlede omkostninger løber op i 161 milliarder. Beregninger på CO2-udslippet findes ikke, løj han, da han blev spurgt. Men det gjorde de, og uden dem fandt forhandlingerne sted på et fejlinformeret grundlag.

Køen til mistillidsvotum´er er lang i regeringen, og det synes at være angsten for endnu et mistillidsvotum, der har bestemt regeringsrokaden. Skatteminister Morten Bødskov og transportminister Engelbrecht var brødre i løgnen, da Bødskov i efteråret hævdede, der ikke fandtes dansk dokumentation for det alt store CO2-udslip fra de skattebegunstigede hybridbiler, der ufortjent har fået ry som klimavenlige.

Bødskov har allerede stor erfaring med mistillidsvotum´er. Han blev fældet af et som justitsminister i 2013, fordi han løj for Folketinget, en dårlig vane, som intet tyder på, at han har tænkt sig at aflægge. I hvert fald var det ham, der som justitsminister fik gennemført den såkaldte offentlighedslov, der gør det vanskeligt for journalister at få aktindsigt og dermed se ministre efter i kortene, når de spiller falsk.

Meget passende er manden, der som lovgiver er en erklæret fjende af en fri presse, blevet overført til Forsvarsministeriet, hvor hemmelighedskræmmeri og aktiv vildledning af offentligheden anses for dyder dikteret af nationens sikkerhed. Pressen omtaler rosende Bødskov som “driftssikker”, et noget besynderligt udsagn fra den samme presse, hvis frihed han truer.

Når det kommer til mistillidsvotum´er var Trine Bramsen nærmest overmoden. Afghanistan, Mali, bekæmpelsen af pirateri ud for Vestafrikas kys. Bommerterne faldt som haglvejr på en vinterdag. Ikke mindst, da Bramsen benyttede sig af et skib fra Hjemmeværnet, da hun skulle på privat besøg hos partifæller hos Ærø. Så hun er lige den rette til at overtage posten efter den anløbne Engelbrecht, hvis sidste hån mod sit embede kom, da han i en tårevædet afsked med sit ministerium betegner sig selv som “cykelminister”, en passende løgn fra den samme mand, der med tilbageholdelse af væsentlig information sørgede for at gennemtrumfe 64 milliarder kroner til udvidelse af Danmarks motorvejsnet.

Det er udelukkende Enhedslistens fortjeneste, at de strategiske fortielser kom til at koste Engelbrecht ministerposten. De borgerlige havde lige så gerne løjet, blot det kunne fremme deres politiske mål, men nu viste der sig med Enhedslistens mistilidsvotum til ministeren en uimodståelig lejlighed til at genere regeringen, og hyklerne til højre greb chancen og lod, som om sandheden var noget, der også lå dem på sinde.

Socialistisk Folkeparti ville have nøjedes med at give Engelbrecht en næse. Så stor er skrækken for det almægtige Socialdemokrati i et Selvdødt, Fladtrådt SF. Så hurra for Enhedslisten, der ellers så ud til at være fanget i samme fælde som det andet støtteparti. Angsten for, at socialdemokratiet bare finder samarbejdspartnere til højre, hvis støttepartierne så meget som rømmer sig, har handlingslammet venstrefløjens skopudsere og frataget dem ethvert initiativ. Nu er handlingslammelsens tid forhåbentlig slut.

Løgn er et barn af magtfuldkommenhed, og det er derfor, socialdemokratierne lyver. Løgn skal stoppes, hvis demokratiet skal overleve. Det er ikke sundt for nogen at blive undervurderet og talt ned til, som om vi bare var umyndiggjorte fjolser. Det er derfor, vi har brug for en opposition både til højre og venstre for regeringen.