Jeg tænker på mine bogkup på samme måde som storvildtjægere tænker på nedlagte elefanter

Af Arne Herløv Petersen

Hvorfor siger de, det er forældet og fetischistisk at samle på bøger, når de ikke ville drømme om at sige til en kunstsamler: “Ha ha, hvor er du dum, at du har betalt en million for et billede af Hammershøi. Du kunne tilmelde dig en nettjeneste for 99 kroner om måneden og få billedet projiceret op på væggen.”
For hvis det er det samme at læse en bog på en Ipad som at sidde med en bog, der har en historie, i hænderne, så er billedet også det samme, uanset om det er en projiceret kopi eller originalen.
Men man kan nok ikke fortælle folk, der ikke er bogsamlere, hvad det er, der driver en. Der var også engang, hvor jeg sagde, at det var dumt at give 100 kroner for en bog, hvis man kunne få ti paperbacks for de samme penge, for det var indholdet, det kom an på.
Men så fik jeg nogle bøger fra forfatterne med dedikation, jeg faldt tilfældigt over nogle førsteudgaver og det ene med det andet. Så begyndte jeg også at blive klar over, at et godt og velbevaret smudsomslag kunne betyde meget. Nogle amerikanske bøger er 100 eller 1000 gange så meget værd med sådan et omslag end uden smudsomslaget. Og så begynder man at gå i detaljer. Hvordan et lille “A” er afgørende for om “For Whom the Bell Tolls” er førsteudgave eller ej. Man bliver klar over, at der helst skal ligge et rettelsesblad i Oehlenschlägers Digte 1803. Alle den slags ting. Og ja, måske er det vanvid. Men ligesom HC Branner sagde om at ryge pibe, at man måtte have nogle små laster for at værne sig mod de store, tror jeg, det er godt at have et lille, uskyldigt tosseri for at undgå det store vanvid – som f.eks. at anse det at tjene penge som det vigtigste i tilværelsen.
Under alle omstændigheder tænker jeg på mine bogkup på samme måde som storvildtjægere tænker på nedlagte elefanter. Grosells årlige udsalg i Helligånden var i mange år helt fantastisk. Jeg fandt førsteudgaver af Ibsen, Hamsun og Pontoppidan. Engang fandt jeg den danske førsteudgave af Holbergs Niels Kliim til hundrede kroner – den koster ellers flere tusinde. Og jeg husker det år, hvor Poul Borums store samling var med på udsalget. Især alle de svenske og norske digtsamlinger, man kunne finde. De kan ellers være svære at finde her i landet.

%d bloggers like this: