DEN SYNGENDE CELLIST

Af Per Wium

I dag udkommer CD’en “Country”. Trods mine 67 år (heraf 58 år i musikken) har jeg aldrig hørt noget lignende. Og det skal læses positivt! 🙂

Fra det fine presse-materiale:
“Med cellokoncerten “Country”, skrevet for syngende cellist og kammerorkester, udforsker og citerer komponisten Niels Rønsholdt (f. 1978) den amerikanske countrymusik med alle dens stereotyper. Resultatet er et udtryksfuldt værk, med en helt særligt “røndsholdtsk signatur.”

DANSK/POLSK SAMARBEJDE

I “Country” hedder singer-songwriteren Jakob Kullberg og vi hører i værket hans evne til at spille på celloen som en guitar – samt hans fine sangstemme, når han synger værkets 18 balladelignende sange. Medvirkende på albummet er desuden polske Orkiestra Muzyki Nowej ledet af dirigenten Szymon Bywalec, samt sangerinden Annekei.

Udgivelsen er således med såvel polske som danske kunstnere.
CD’en er indspillet såvel i Katowice som på Frederiksberg, Kbh.
Den er støttet af Fundusz Wsparcia Kultury (den polske kulturstøttefond), Augustinus Fonden og KODA Kultur.

FASCINERENDE MØDER

Det er en fantastisk musikverden er træde ind i. Mødet mellem et helt enkelt udtryk og en raffineret baggrund.
Denne baggrund i lydbilledet dannes af et kammerorkester, der spiller spændende og nye klange.
Foran det møder vi en solist, der dels spiller cello (som var det en guitar) og dels synger nogle meget catchy, ja ofte poppede melodilinjer og enkle tekster.
Det er en sammenstilling af musikalske komponenter, som vi ikke plejer at høre. Som “på papiret” måske virker urealistisk og fortænkt. Men som klingende musik viser sig at være en dragende og appellerende oplevelse. En oplevelse, som mange steder i det lange værk også bringer smilet frem.

Covernoterne er også værd at nævne. Der er masser af gode informationer og komponisten bidrager med masser af tanker og overvejelser om værket. Jeg vil ikke tage et enkelt citat ud af hans tekst. Den bør læses i sin helhed. Det kan du komme til, når du køber CD’en. 😀

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.