ET UTÅLELIGT LIV

Af Carsten Jensen

Det her er udrejsecenteret Kærshovedgård. Her ender Aya, Faeza og alle de andre syrere, der lige nu får frataget deres opholdstilladelse. Og her kan de komme til at bo i årevis på ubestemt tid.

Kærshovedgård er et nedlagt fængsel omgivet af høje metalhegn og overvågning. Centret drives af Kriminalforsorgen og ligger uden for Ikast i en øde skov, syv kilometer fra nærmeste offentlige transportmiddel.

Beboerne får frataget deres ret til at arbejde og studere, selv deres ret til at lave mad.

De har pligt til at møde hos politiet, til at opholde sig og overnatte på centeret, og der foregår regelmæssig inspektion af værelser og opholdsrum.

Alt dette med det ene formål at nedbryde beboerne psykisk, for at de til sidst rejser tilbage til det land de er flygtet fra og opgiver drømmen om at blive en del af det danske samfund.

Men erfaringerne viser, at nedbrydende forhold ikke motiverer mennesker til at rejse ud. Længere tids ophold under forhold som disse gør i stedet folk syge og ødelagte.

Støt vores borgerforslag, hvis du synes det giver mere mening at lade Aya, Faeza og alle de andre syrere fortsætte med at studere og arbejde, og på den måde får mulighed for at bibeholde værdighed og ressourcer, og samtidig er med til at bidrage til samfundet.

Læs mere om Kærshovedgård her.

%d bloggers like this: