Af Ulrich Lauridsen
BONGORAMA MINDEORD
Jeg kendte ikke Florian Schneider og ved faktisk heller meget om ham – udover at han er af de musikere, som har betydet mest for min musiksmag, mine musikalske oplevelser, min passion for musik… ja, faktisk mit liv.
Jeg tror det var i 1980, at jeg på Ungdomsgården i Ikast var til fest, hvor DJ’en spillede The Robots, stødte på Kraftwerk allerførste gang. Jeg dansede med en pige, der hedder Ulla, og selvom jeg virkelig havde gjort en indsats for at opnå den dans, gik jeg direkte op til pulten for at finde ud af, hvad det mon var, der havde ramt mig. Jeg havde aldrig hørt noget så fedt, og jeg nærmest åd coveret med øjnene og fik efter nummeret var færdigt, også lov til at holde pladen. Min verden blev forandret den aften. (Og Ulla så jeg aldrig igen.)
I 1991 (24. oktober) var jeg i Saga hvor jeg så Kraftwerk for første gang. I 1997 tog jeg til Luton, hvor de efter 6 års pause endelig spillede igen (endda med et par nye numre) og siden da har jeg set ca. 25 koncerter med det som i mine øjne er verdens bedste band.
De sidste mange koncerter har desværre været uden Florian Schneider, der i 2006 spillede sin sidste koncert med Ralf, som han dannede Kraftwerk med i 1970 og det kom som et stort chok, da jeg så den første koncert med dem uden Florian på sin sædvanlige plads på højreflanken.
Den koncert (jeg husker ikke lige hvilken) var præget af en sorg over at makkerparret Ralf und Florian nu var revet over. Sorg over ikke at skulle se Florians varme blik på scenen igen og selvfølgelig frygt for at det var begyndelsen på enden for Kraftwerk. Det var det heldigvis ikke.
En af mine yndlingshistorier fra musikhistorien er, at Florian i 70’erne byggede sin egen trommemaskine, da dem man kunne få på markedet ikke havde en lyd, der var tør nok. Han var virkelig en innovativ pionér, der ikke gik på kompromis med sin kunst. Min beundring kan ikke måles for dette.
Så selvom jeg allerede “har mistet” Florian en gang, så er i dag en frygtelig dag. Den fornemmelse som opstod for godt en uge siden er nemlig blevet bekræftet og hele mit system er fyldt med stor, stor tristhed.