Af Peter Wivel

Den israelske historiker og professor Yuval Noah Harari, årgang 1976, er kendt for sine populærhistoriske værker, bl.a. “Sapiens: A Brief History of Humankind”, på engelsk i 2015, og “21 Lessons for the 21st Century” (2018). I de seneste uger har han været en flittig benyttet samtalepartner i internationale aviser, senest i dag den 17. april i Süddeutsche Zeitung (SZ), Tysklands største morgenavis.

Om USA’s udmeldelse af FN’s Verdenssundhedsorganisation WHO, siger Harari:

”Det er en egoistisk, kortsigtet handling. Når flere og flere politikere tager den slags forrykte beslutninger, bliver det ikke blot sværere at håndtere corona-krisen, men dertil kommer, at verden bliver forgiftet med had, uenighed og rivalitet mellem nationerne. Min største frygt gælder ikke denne virus, men menneskehedens indre dæmoner, had og griskhed. Jeg må tilstå, at Trump igen og igen overrasker mig. Jeg tænker ofte, at dybere kan en politiker ikke synke, og så melder han igen en ny afgørelse ud, der forekommer uhørt og forrykt. Min mand og jeg har derfor i dag besluttet at give WHO en million US-dollar som udtryk for solidaritet og respekt”.

Harari siger om corona-pandemien:

”Denne virus er ikke den største fare, det er vi mennesker. Hvad der foruroliger mig meget, er uenigheden i verden, og at krisen ikke bliver koordineret globalt. Staterne burde hjælpe hinanden gensidigt, i stedet for at vende ofrene ryggen og hamstre beskyttelsesmasker. De skulle åbent dele informationer og ikke kun tænke på deres eget erhvervsliv. Jeg er foruroliget over vores sundhedssystemer og vores forskere. Da pesten brød ud i 1300-tallet i Kina, varede det ti år, før den nåede Storbritannien. Dengang rejste man på æsler, med hestevogne eller til fods. Man fandt aldrig ud af, hvad årsagen til pandemien var. Man samledes til massebøn, hvorved endnu flere blev smittet. Under corona-pandemien varede det derimod kun to uger, før forskere fandt virusen, afkodede dens arvemasse og kort derefter gav alverdens lande mulighed for at indføre social distancering”.

SZ spørger Harari, om globaliseringen er skyld i udbredelsen af corona-smitten. Harari svarer:

”Tværtimod, globaliseringen hjælper os med at inddæmme den. Epidemier har man haft længe før globaliseringen begyndte. Da pest-pandemien udbrød, fandtes der ingen fly eller højhastighedstog, hvis passagerer kunne give smitten videre til andre lande. Den eneste tidsalder, hvor der ikke fandtes epidemier, var i stenalderen, og den vil vi ikke tilbage til. Desuden er der langt færre epidemier, efter at vi lever i en globaliseret verden. De er også mindre tilintetgørende, netop fordi videnskaben samarbejder internationatl og udveksler informationer”.

Harari udtaler sig om samme emne til ugemagasinet Die Zeits onlineudgave den 7. april:

”Folk kunne mene, at, ok, hele dette galehus er bare en følge af globaliseringen. Altså lukker vi grænserne og bekymrer os kun om os selv. Men problemet er: Set fra denne virus’ synspunkt findes der hverken italienere eller tyskere. For en virus er vi alle lige, vi er alle bytte. Det må vi begribe: For at kunne opretholde det tyske sundhedssystem på langt sigt, har vi brug for et godt sundhedssystem i Italien. Og det er vores chance, at vi går styrket ud af krisen og værdsætter den Europæiske Union som mere end bare et handelssamkvem”.

Samtalen med Harari i Süddeutsche Zeitung kan læses her (forudsætter abonnement).