Thelma Houston er stadig i gang efter en lang, gedigen karriere

Af Lars Kjær

Gospel musik med Art Reynolds, allerede gift og mor som ganske ung, debutalbum produceret og skrevet af selveste Jimmy Webb – der har skrevet store, store klassikere som ‘Wichita Lineman’ og ‘MacArthur Park’ – fortolket sange af Jagger/Richards, Laura Nyro, Kris Kristofferson, Barry White og sågar evergreen komponisten Sammy Cahn.

Hun indspillede en live ‘direct-to-disc’ lp før nogen nærmest anede hvad det var, og som blev – og stadig er – en reference i vellyd til at måle Hi-Fi anlæg med – hvis nogen ellers aner hvad Hi-Fi er i disse streaming/mp3-tider…

Hun forfulgte sideløbende en skuespillerinde drøm. Hun skulle have spillet Dinah Washington i en biografisk film over hendes liv, hvilket blev skrottet, hun var i tv-filmen ‘Death Scream’ i rollen som Lady Wing Ding… Og så spillede hun forskellige roller i sketches på ‘The Marty Feldman Comedy Machine’, et tv-program med ham komikeren med de store fiskeøjne du kender fra adskillige af tidens Mel Brooks-film.

Hun blev signet til Motown og blev produceret af Jimmy Jam og Terry Lewis, før de fleste anede hvem de var – Og så blev hun nomineret til en amerikansk Grammy, før nogen rigtig vidste hvem hun var.

Aligevel havde hun kun haft en enkelt single på hitlisterne og det var på en lident imponerende og mere end beskeden 64. plads på R&B listen! Og det hit der kunne være blevet hendes gennembrud, sangen ‘Do You Know Where You’re Going To’, som hun havde indspillet og som var klar til at blive udgivet på single, blev i sidste øjeblik givet til Diana Ross, der manglede en tema-sang til sin film ‘Mahogany’. Sangen i La Ross’ udgave blev for øvrigt nummer et på Hot 100 og nomineret til en Oscar.

Så det var i sidste øjeblik, at den du kender hende for, som stadig giver dansegulvsgaranti til enhver onkel- og bryllupsfest, kom i hendes retning. Og igen har det lidt med Diana Ross at gøre.

Grundsporene til ‘Don’t Leave Me This Way’ blev nemlig til ved samme indspilning som Diana Ross’ ‘Love Hangover’, og ansvarlig var produceren Hal Davis.

Den indspilningssession var i øvrigt ved at gå helt op i hat og briller på grund af en fagforeningsmand, der mente – at midt i discobølgen, hvor et nummer snarere varede 6-10 minutter i stedet for de vanlige 3, og at musikerne derfor syntes at arbejde dobbelt så meget, også skulle have dobbelt så meget i hyre – Han var derfor klar til at lukke det hele ned kl. 18, men bandet groovede så godt, at Hal Davis simpelthen truede fagforeningsmanden med bank, hvis ikke de fik lov til at spille færdigt.

Hal Davis mente at ‘Don’t Leave Me This Way’ var så godt et nummer, at det sagtens kunne klare en tur til på dansegulvene. Harold Melvin & The Blues Notes havde nemlig allerede hittet med originalindspilningen et par år før.

Hal fik ret og Thelma Houston er stadig i gang efter en lang, gedigen karriere, takket være det nummer.

Men nu er det jo lørdag aften – og snart søndag morgen – så her fører vi an med en anden mindre kendt, men ligeså gedigen discosjasker med Thelma fra det album der kom efter gennembrudet. Og det her er fuldstændig som det kunne lyde på Paradise Garage eller Studio 54.