
Skærtorsdags tal for indlagte og døde:
Faldet i indlagte fortsætter i alle kategorier. Der er nu indlagt 433 (20 færre end i går), heraf 120 på intensiv (7 færre) og 100 i respirator (3 færre). Det er de laveste tal siden 27. marts, altså i næsten to uger.
Der blev indlagt 44 patienter i går og udskrevet 52. Det er stort set som i forgårs, og det var tredje dag i træk med flere udskrivelser end indlæggelser.
Det samlede dødstal fortsætter sin stigning til 237, som er 19 flere end opgørelsen i går. Der blev registreret 12 dødsfald i går ligesom i forgårs.
Analysen er udarbejdet af Frederik Wiedemann.