Amagerdigte

Af Asger Schnack

Hvert år i påsken kommer jeg uvægerligt til at tænke på Klaus Rifbjerg, der indskrev påsken i moderne dansk poesi med sin suite af sådan set enkeltstående digte i ”Amagerdigte” (1965), ”Palmesøndag”, ”Skærtorsdag”, ”Langfredag”, ”Påske” og ”Anden påskedag”, hvoraf det sidste er særlig berømt (og ofte antologiseret). Det første, ”Palmesøndag”, lægger ud med denne strofe: ”Lågen åbnede sig / og der var regnen og asfalten. / Det regnede dengang / forudsætningsløst, åndende. / Det var forår.” Der er megen følelse allerede her, alene ordet ’dengang’, som ligger under hele bogen, men jo usentimentalt. Vi springer seks strofer frem og kommer til den næstsidste, der lyder: ”De smil der udveksles / er fulde af selvfølgelighed / og ordenes bobler falder / stilfærdigt mod tallerkenen / skæres ud og fortæres / i tryg vished om ugens senere æg.” Ugens senere æg er naturligvis påskeæg med de betydninger, der nu ligger i dem af frugtbarhed og forår, ja, nogle ser også et symbol i ægget på påskeunderet (i kristen forstand), men lad os blot sige skabelse, og her med ”en tryg vished” om denne senere forvandling fra vinter til forår, med en smuk intertekstuel henvisning til Rifbjergs eget digt ”25” i ”Portræt” (1963): ”gennem alle disse forviklinger / tryg viden om / den evige ubestandighed / i gudindens skaberånde”. (Selve det poetiske tilblivelsesmysterium). Hvorefter følger digtets sidste strofe på kun to linjer: ”Lågen åbnede sig. / Det var forår.” Elegant flyttes vægten i linjen ”Det var forår.” I første strofe er den blot konstaterende, i sidste strofe er den indvarslende, ikke forkyndende om en overnatur, men tværtimod om naturens ’genkomst’. Med en typisk rifbjergsk (nedtonet) schwung i afslutningslinjen. Der er meget mere at sige om dette digt, hvis sære ’interiør’ indeholder et spil på de tolv disciple og palmebladene i den bibelske fortælling. Som i hele suiten er symbolerne hverdagsliggjorte, sanselige og her: forårsbesyngende! (Fotografiet på omslaget er taget ved Sundby Remise ca. 1937 og viser forfatteren sammen med familiens husassistent og barnepige frk. Agnes Damhus)