Mysteriet om humlebien

Af Flemming Chr. Nielsen

Sidst på aftenen havde jeg sat mig ud på altanen for at ryge pibe og fundere over samfundets skrøbelighed. Sikken stilhed. Sikken klar himmel. Da jeg gik ind, fulgte en stor humlebi med. Den summede og brummede og surrede (eller hvad de nu gør? – du kender lyden). Og for ikke at lokke den med ind i soveværelset som sengekammerat, lukkede jeg omhyggeligt dørene for dens luftakrobatik, og hvad så jeg her til morgen?

Humlebien lå død på gulvet med et par tynde sorte benrester ved sin side.

Gad vide, hvad den har været udsat for?

There is one comment

Der er lukket for kommentarer.