Pigen med den sorte t-shirt

Peter Krogh skriver på Facebook:

En af pigerne i min 10.klasse mødte, til min store begejstring, op i en Joy Division trøje her til morgen. Adspurgt, om hun vidste hvem det var, svarede hun; “Ja da – det er et boyband, ikke”?

Jeg svarede, at på sin vis havde hun lidt ret. Det var 4 unge drenge/mænd, som i 1979 udgav en kulsort postpunk klassiker ved navn “Unknown Pleasures”. Et mageløst album som er en uvurderlig milepæl i musikhistorien! De var opkaldt efter en afdeling i KZ-lejrene og de bar deres weltschmertz uden på tøjet. Forsangeren tog sit eget liv og…. Længere nåede jeg ikke..

Da havde den unge pige allerede forladt lokalet…

(Modelfoto, red.).