Kampen mod gensidig forsørgerpligt

Torsten Gejl skriver på Facebook:

Denne uge handler især om kampen mod gensidig forsørgerpligt.

Gensidig forsørgerpligt gør kærligheden så dyr at mange ikke tør forelske sig.
Det er ofte fattige og udsatte danskere, der bliver ramt.

Derfor fokuserer Alternativet på afskaffelse af gensidig forsørgerpligt gennem en lang række aktiviteter:

Tirsdag:

  • Jeg stiller spørgsmål til statsministeren i Folketingssalen om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt.
  • Jeg besøger to mennesker, der er ramt af gensidig forsørgerpligt for at høre og dele en historie fra virkelighedens verden om to mennesker, der er ramt af ordningen.

Onsdag:

  • Jeg slår historien om parret, der er ramt af gensidig forsørgerpligt op på facebook dagen før samrådet med ministrene for at få konkrete ansigter på sagen.
    Like og del, hvis du har lyst.

Torsdag:

  • kl. 11.30 til 13.00 har jeg finans- og beskæftigelsesministeren i samråd for blandt andet at høre, hvordan prisen for afskaffelse af gensidig forsørgerpligt kunne blive næsten 25 gange for dyr under debatten af borgerforslaget i Folketingssalen.
    Samrådet er grundet mange tilskuere flyttet til landstingssalen. Hvis du ikke har fået plads, kan du følge samrådet på Folketings TV.
  • Kl. 19.00 har jeg livestreaming på facebook fra mit kontor i ”Janssons Hjørne”, hvor jeg og min gode medarbejder Claus Jansson diskuterer dagens samråd og andre forhold omkring afskaffelse af gensidig forsørgerpligt med en, der er ramt af ordningen og med Jacob Nielsen fra fb-gruppen ”Total afskaffelse af gensidig forsørgerpligt”.
    Like og del meget gerne, så streamingen kommer så bredt ud som muligt.

Fredag:

  • Deler mine tanker ovenpå ugens aktiviteter på bloggen a4nu.dk, som bliver lagt op i weekenden.
    Forhåbentlig er det lykkes at bringe debatten om gensidig forsørgerpligt et sted hen, hvor vi kan begynde, på en korrekt baggrund, at tale dynamiske effekter og finansiering i forbindelse med afskaffelse af ordningen.
    Like og del gerne, når jeg slår bloggen op på facebook.

Vi ved alle, at afskaffelsen af gensidig forsørgerpligt er en lang rejse, som muligvis skal deles op i bidder. Så vi slutter ikke her.

Allerede i næste uge lægger vi planer for, hvordan vi, i Alternativet, kan drive arbejdet videre sammen med alle dem, der også kæmper kampen for afskaffelse af gensidig forsørgerpligt.