Hvis man ville tage retten til at være tåbelig fra Jyllands-Posten, ville man trække selve avisens eksistensgrundlag væk under fødderne på den

Arne Herløv Petersen skriver på Facebook

De små stjerner i det kinesiske flag symboliserer de klasser, der til sammen udgør det kinesiske folk. Den store stjerne står for partiet eller regeringen, der samler folket.
Så når en kineser ser Jyllands-Postens tegning, hvor stjernerne er udskiftet med coronavirus, vil han eller hun tænke: De siger, at vores folk og vores regering er smittekim.
Det vil naturligvis opfattes som krænkende. Man kan ikke forvente, at det traditionelle fjogede danske grin bliver forstået uden for landets grænser.
Det betyder naturligvis ikke, at Jyllands-Posten ikke har ret til at bringe tegningen. Jyllands-Posten har ytringsfrihed. Hvis man ville tage retten til at være tåbelig fra Jyllands-Posten, ville man trække selve avisens eksistensgrundlag væk under fødderne på den. Den avis lever af at sige dumme ting, og det skal den naturligvis have ret til at blive ved med.