Jeg røg i den sorte gryde

Af Claus Pogel

Når du ramlede ind i København med 4-toget ude fra provinsen, gik du altid fra Hovedbanegården ud mod Tivoli-siden og videre ned mod Strøget for at gå på Restaurant Shanghai i Nygade eller i Pisserenden. Jeg gjorde i hvert fald.

Det var i ROGER inde i Studiestræde, at jeg købte min første militærjakke i 1982, og i pladebutikken Superlove, at jeg selvsamme dag blev blæst bagover af The Cure’s nummer “One Hundred Years”.

Jeg havde lokket min far til at tage med mig hele vejen ind til København, fordi jeg gerne ville ha’ en militærjakke og være skinhead ligesom drengene fra højhusene ude i Brøndbyøster, som jeg havde læst om i en artikel i B.T., mens jeg sad med bukserne nede om haserne ude på lokummet hjemme i parcelhuset i Fensmark.

Jeg havde gjort mit hjemmearbejde, og ville ned i Superlove for at se, om jeg kunne finde The 4-Skins’ “The Good, The Bad & The 4-Skins”. Set i et retrospektivt perspektiv, vil jeg påstå, at skæbnen spillede mig et alvorligt puds den dag. Havde jeg fundet det album med The 4-Skins, ville mit liv – måske – ha’ fået et helt anderledes forløb.

Jeg forestiller mig, at jeg kunne ha’ været blevet den vejrbidte asfaltarbejder, som jeg – inderst inde – altid har drømt at være.
Der ville ikke ha’ været så meget eksistentialistisk pis, og alle omvejenes fælder kunne være undgået.
Men sådan gik det ikke.
Jeg røg i den sorte gryde.

Hvis du vil høre mere af historien, vil jeg opfordre dig til at kigge forbi Freddys Bar d. 11. februar kl. 18:30 eller væbne dig med tålmodighed, for dette lille stykke kunne meget vel være indledningen til min store roman “Sjosk”.

God weekend. 😘

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.