Nej, vi skal overhovedet ikke gå tilbage i tiden – vi skal gå frem

Arne Herløv Petersen skriver på Facebook:

“Der findes intet økonomisk system, der har skabt så meget frihed, lykke og velstand som de liberale markedsøkonomier”, skriver Politiken i en ledende artikel i dag.
Bortset fra den detalje, at det kapitalistiske system slår os ihjel. Kapitalismen kan ikke eksistere uden evig materiel vækst, og evig materel vækst er en logisk og matematisk umulighed på en klode af begrænset omfang – og forsøgene på at stræbe mod dette umulige mål smadrer Jordens økosystem, så vi alle sammen omkommer.
Og bortset fra, at kapitalismen skaber vækst, men også skaber stadig større ulighed. Både globalt og lokalt i hvert enkelt land. I USA er de rigestes formuer steget med himmelfart i de sidste årtier, mens størsteparten af befolkningen ikke har oplevet nogen stigning i realindkomsten overhovedet de sidste tredive år.
Og bortset fra at friheden stort set er illusorisk, så længe det er de verdensomspændende virksomheder, der bestemmer – og så længe hver enkelt arbejdsplads er indrettet antidemokratisk med en leder, der bestemmer, og medarbejdere, der adlyder. Og bortset fra, at det ikke giver meget mening at sige til sværmene af mennesker på de store lossepladser i Egypten og Indonesien,at de er frie som fuglen.
Og bortset fra at den meget omtalte lykke kan være svær at få øje på i et samfund, hvor menneskene generelt bliver mere og mere isolerede, irritable og rasende. Og den lykkestemning, der findes, i vidt omfang er fremkaldt af lykkepiller af forskellig art og sprut – den bedøvedes lykke.
*
Jamen, skal vi så gå tilbage til sovjetsystemet? spørger de.
Nej, vi skal overhovedet ikke gå tilbage i tiden. Vi skal gå frem.
Vi skal se på den situation, vi står i nu – med miljø- og klimaødelæggelse, ulighed, dyb nød og fattigdom mange steder og overflod og spild andre steder – hvor de, der spiser et måltid til 4000 kroner og køber et par sko for andres månedsløn, er ved at blive kvalt i deres eget overforbrug, mens de fattige bliver desperat fattige.
Vi skal se på den situation, er hele den økonomiske sfære er demokrati-frit område, på at vi kun har ret til at adlyde og ikke nogen medbestemmelsesret.
Og så skal vi finde en vej ud af elendigheden. Vejen til en bedre verden. Det bliver ikke nemt. Vi skal ud i ukortlagte områder. Vi må prøve os frem, og vi har ikke tid til at vente. Vi skal gå i gang med det samme og lære af vores fejl undervejs.
Vi kan ikke skabe et Paradis. Men vi kan skabe en verden, der er mere praktisk indrettet, mere menneskevenlig – en verden med mere frihed, lighed og broderskab (og søsterskab).