Et meningsfuldt liv uden tingenes tyranni

Arne Herløv Petersen skriver på Facebook:

Kampen mod kapitalismen med dens ødelæggende vækstimperativ, dens udbytning og koncentration af magt og penge i hænderne på nogle få, indbefatter også en kamp mod enhver form for enkeltpersoners magt over andre. Vi må lære af sovjetsystemets sammenbrud, at et socialistisk samfund aldrig kan blive virkelig socialistisk, hvis det ikke er demokratisk. Den uhyrlige magtkoncentration under stalinismen viser det tydeligt.
Det samfund med cirkulær økonomi og demokrati, der er nødvendigt, hvis vi skal løse klimakrisen til bunds og ikke bare stryge et lag grøn maling over elendigheden, må være et samfund med en flad struktur. Ingen skal tildeles permanent magt, og i de tifælde, hvor det er nødvendigt at lade nogen styre eller bestemme, skal de pågældende konstant holdes i ørerne af justerende kræfter med reel mulighed for at gribe ind, og den ledende rolle skal være af midlertidig karakter.
Grundlaget må være den demokratiske retsstat, hvor mangfoldighed anses for en fordel, hvor alle har reel medbestemmelsesret, og hvor bindende love og internationale konventioner effektivt forhindrer, at nogen tilraner sig magt.
Det er en gammel erfaring, at magt korrumperer, og det skal samfundet tage højde for.
Under anden verdenskrig forstod de krigsførende landes befolkning udmærket, at de måtte lide afsavn for at sikre sejren.
I dag står langt mere på spil. Det gælder bogstavelig talt livet. I den situation kan der ikke være plads til uhæmmet forbrug.
Vi må så forsøge at indse, at vores liv ikke bliver fattigere af, at vi ikke kan bedøve os med forbrug. Tværtimod er der alle udsigter til, at vi kan få et bedre og mere meningsfuldt liv uden tingenes tyranni. Hvis man har nok, behøver man ikke overflod. Og ved at give afkald på overfloden sikrer vi en verden, der myldrer af liv og vi giver os selv mulighed for at udforske livet langt bedre. Vi kan gennem en fælles indsats ikke bare sikre os, at vi overlever, men også at vi får et bedre liv,
Der er grænser for materiel vækst, men der er ingen grænser for immateriel vækst. Vi kan stadig have vækst i innovation, teknologi og forskning. Vi kan indrette os stadig bedre uden at belaste kloden mere.
Der er ingen grænser for vores intellektuelle, videnskabelige eller kunstneriske udvikling, vi kan udvikle samfundsmæssige relationer og udvikle os selv, blive mere empatiske, mere opmærksomme på verden uden for os selv, mere lydhøre over for den natur, vi er en del af.
Vi kan få en smuk og grøn verden, hvor alle har mulighed for at leve og gro.